Tech

Elon Musk havde et forrygende år – men her er tre ting, han skal rette op på i 2022

Elon Musk blev verdens rigeste, da Tesla blev over én billion dollars værd, og han havde generelt et strålende 2021. Men der er brug for forbedring på tre områder næste år, vurderer erhvervsmediet Bloomberg.

Elon Musk kan både være genial, men også sin egen værste fjende, når han bruger kræfter på online-mobning af magtfulde politikere, som måske sidder med nøglen til næste store kontrakt. Sådan lyder en af de punkter, hvor Elon Musk skal forbedre sig, ifølge Bloomberg. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Forsiden af magasinet Time blev i december prydet af en Elon Musk med ansigtet i alvorlige folder. Han var blevet ’Person of the year’, og Elon Musk kunne da også sætte mange krydser på listen over, hvad han opnåede i 2021.

Han blev verdens rigeste, i takt med at Teslas aktiekurs stak helt af og fik værdien af Tesla til at passere én billion dollars. Og han kunne med SpaceX cementere sin rolle som vinderen af rumkapløbet for rigmænd, for mens Jeff Bezos og Richard Branson under stor opmærksomhed i sommer blev skudt ud til kanten af jordens atmosfære i egen raket, har Elon Musk rutinemæssigt fragtet astronauter til Den Internationale Rumstation. ..

Læs også
Top job