Tech

Elon Musk skød gang i fremtidens jernbane – nu lider konceptet et alvorligt knæk efter massefyringer

Hyperloop-jernbanen blev udråbt som en revolution af transport på landjorden. Men Virgin Hyperloop, som forsøger at realisere Elon Musks vision, dropper nu helt at køre med passagerer.

Artiklens øverste billede
Sådan forestiller Virgin Hyperloop sig en fragtterminal med hyperloop-tog. Drømmen om at køre med passagerer er slukket. Illustration: Virgin Hyperloop

En jernbane, der kan køre så hurtigt som et passagerfly. Uden rullemodstand eller luftmodstand. Rejsetider fra by til by som hverken fly eller andre tog kunne konkurrere med.

Sådan lød konceptet, da Elon Musk i 2013 byggede videre på en gammel teknologi og præsenterede Hyperloop. Her skulle små, kompakte ’togvogne’ ind i et lukket og lufttæt rør og så suse afsted mod næste by som et projektil.

Men nu er der ikke bare luftmodstand, men voldsom modvind. Virgin Hyperloop, som var det største, kommercielle bud på en hyperloop-producent, har fyret halvdelen af medarbejderne og dropper helt at køre med passagerer. Det skriver Financial Times.

I stedet skal der nu kun arbejdes med kørsel med gods, som kræver væsentligt færre godkendelser og sikkerhedsgarantier. Og den oprindelige vision om en Hyperloop-bane mellem storbyerne langs USA’s vestkyst er dermed helt død.

Selvom Elon Musk lancerede Hyperloop-konceptet og fandt på navnet, valgte han efter nogle år at overlade det til andre at udvikle teknologien. Han havde også travlt både med at udvikle elbiler, rumraketter og maskiner til tunnelgravning. Udfordringeb blev grebet af forskellige selskaber og universiteter verden rundt, men det var først og fremmest Virgin Hyperloop, der rejste kapital nok til at komme i gang. Selskabet er også det eneste, der har demonstreret et hyperloop-tog med passagerer i. Det var i november 2020 med to ansatte ombord, der nåede op på 172 kilometer i timen.

Virgin Hyperloop er eneste selskab, der er nået frem til en hyperloop-test med mennesker ombord. Her bliver 'togvognen' ført ind i hyperloop-røret i november 2020. Designet af vognen stod danske Bjarke Ingels i øvrigt for. Foto: Virgin Hyperloop

Men den lovede lancering af et færdigt prototype-tog blev udskudt flere gange, og nu er ideen altså droppet helt, for i stedet at satse på en kommerciel vinkel med godstransport. Virgin Hyperloop er primært finansieret af firmaet DP World, et statsejet logistikfirma fra Emiraterne. Og ifølge firmaet selv er der forhandlinger i gang om godstransport med 15 potentielle kunder, inklusive Saudi-arabiens regering, som overvejer en rute mellem hovedstaden Riyadh og havnebyen Jeddah.

Hyperloop-teknologien er siden 2013 både blevet hyldet som en fantastisk mulighed for at overføre flyet hastighed til landjorden, med et langt lavere ressourceforbrug. Men også hånet som en alt for avanceret, over-ambitiøs og først og fremmest utrolig dyr løsning på et problem, der allerede kan løses med kendte teknologier.

For eksempel er der adskillige maglev-tog i rute i dag, altså tog der svæver på et magnetisk felt og dermed ikke har rullemodstand. Hyperloop-tog vil også bruge maglev-teknologien, men tilføjer altså en næsten lufttom, lukket metalcylinder, der skal bygges hele vejen, samt en lang række udfordringer med sikkerhed. For eksempel hvad der vil ske, hvis strømmen går, mens et hyperloop-tog er undervejs.

Virgin Hyperloop har tidligere haft Richard Branson som bestyrelsesformand, da han købte sig ind og tilføjede sit Virgin-navn i 2017. Med nedskæringerne blev 111 ansatte fyret i et hug, hvilket svarer til omkring halvdelen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.