Tech

Medarbejdertallet i danske tech-startups vokser historisk hurtigt

På bare ét år er der kommet 43 pct. flere ansatte i danske tech-startups som en samlet branche. Det viser en ny analyse, og det er potentiel rekord i dansk erhvervshistorie.

Artiklens øverste billede
Danske start-ups rykker ikke som hovedregel til udlandet, når selskabet vokser, men kan i dag blive i Danmark og vokse. Fintech-selskabet Lunar rejste således sidste år 1,3 mia. kr. i frisk kapital og har i dag cirka 600 ansatte. Foto: PR

Engang var det nogle få pionerer, der i Danmark fik skabt store tech-succeser som Unity og Trustpilot.

I dag er tech-iværksætterne vokset til en stor branche, hvor der tilsammen var næsten 26.000 ansatte på dansk jord ved udgangen af 2021.

Det viser en ny analyse fra organisationen Digital Hub Denmark, der med håndkraft har opgjort antallet af ansatte i tech-startups de seneste fem år. Og antallet steg kraftigt sidste år – sandsynligvis hurtigere end nogen anden branche før.

»Vi kender ikke andre brancher, der er vokset med samme hastighed. Det, vi ser nu, er en udvikling, som tilsyneladende begynder at være eksponentiel. Det er enormt positivt, at det udvikler sig på den måde. Så er udfordringen bare, at vi skal understøtte den udvikling,« siger Nicolaj Christensen, konstitueret direktør i Digital Hub Denmark.

Hos organisationen Danske Tech Startups er formand Esben Gadsbøll også begejstret over udviklingen.

»Det er dejligt, det går så meget fremad. Og jeg tror, at det kun er begyndelsen på nogle rigtig store, danske virksomheder,« siger han.

Tallene gik frem til sidste år, hvor der skete et heftigt spring i antallet af ansatte hos de spirende start-ups. Det rykkede fra godt 18.000 til knap 26.000 styk, altså en stigning på 43 pct. Det ryk er det hurtigste i en branche nogensinde, ifølge Digital Hub Denmark.

At den store stigning skete netop i 2021, hænger sammen med de rekordstore mængder venturekapital, der blev skudt ind i danske start-ups sidste år. For eksempel rejste de to fintech-selskaber Pleo og Lunar tilsammen 3,9 mia. kroner. Penge der i høj grad bliver omsat til flere medarbejdere, og heraf altså en del på dansk grund.

Men Esben Gadsbøll forventer, at den positive udvikling vil fortsætte, selvom mængden af ny kapital måske ikke bliver ligeså voldsom i år.

»Det er klart, at der er en sammenhæng mellem funding og antallet af medarbejdere, men vi vil helt sikkert se en fortsat positiv udvikling. Der er generelt rigtig mange dygtige iværksættere nu, og selvom nogle nu skærer 10-20 pct., er der også andre, der vækster og ansætter flere,« siger han.

At branchen kan fortsætte væksten, også når tallene bliver større end 8.000 nye jobs på et år, kræver dog, at der er folk at ansætte.

»Tech-startups skal bruge talent, og det skal vi kunne skaffe. For vi er ikke i tvivl om, at tech-startups vil vokse sig større. Alene fintech er som sektor nu større end pensionssektoren,« siger Nicolaj Christensen.

Nogle selskaber i start-up-kategorien er nu blevet så store, at de ikke længere hører hjemme i SMV-gruppen – eller den klassiske idé om en håndfuld håbefulde iværksættere i et kælderrum. Hos Lunar, der driver Lunar Bank, er der for eksempel nu omkring 600 ansatte.

»Den første bølge af danske tech-iværksættere forlod Danmark, når de opnåede succes og cirka 30 ansatte. Nu er vi i anden bølge. Og nu kan man godt bygge en stor virksomhed i Danmark,« siger Esben Gadsbøll.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.