Meta-problemer: »Vi prøver at lande på månen, og I klager over, at kaffemaskinen ikke virker«

Hypen var stor, da Mark Zuckerberg lancerede sine planer for metaverset sidste år. Siden da har problemerne tårnet sig op – men firmaet klager mest over, at ingen helt forstår ambitionen.

Foto: Kyodo/AP/Ritzau Scanpix

TOKYO – I 1960 sammensatte dr. Theodore Maiman, fysiker ved Hughes Research Laboratories i Californien, verdens første optiske laserstråle. Han var da en ung mand. Det var en ingeniørmæssig tour de force.

Men det var også en spand koldt vand i hovedet på dens opfinder – lysvidunderet var så langt foran sin tid, at det var svært at finde noget at bruge den til i praksis. Maiman endte med at kalde sin opfindelse for »en løsning på jagt efter et problem«.

Facebooks metavers kan have samme hovedpine.

Det skulle ellers have været anderledes. Den 28. oktober sidste år ændrede det sociale mediefirma endda navn til Meta som for at understrege den ventende, virtuelle virkelighed.

Stifteren Mark Zuckerberg kaldte det selv Metaverset i sit oplæg, hvori han talte spændt om udviklingen. Investorerne, om end lettere skeptiske, stod stadig i kø for at få en bid af kagen.

Hypen var ikke ny. Året før Facebook – som firmaet hed dengang – lancerede sit første sæt virtual reality (VR)-briller, Oculus Rift CV1, i 2016, spåede analysefirmaet Digi-Capital, at markedet for VR og augmented reality (AR) kunne nå op på 150 mia. dollars i 2020.

Investeringsbanken Goldman Sachs mente samme år, at VR alene ville overstige markedet for tv, der dengang var værdisat til 99 mia. dollars.

I oktober 2021 skiftede Facebook officielt navn til paraplyorganisationen Meta. Det sociale medie Facebook eksisterer stadig, men nu under Metas fane. Navnet hentyder til det metavers, der skal være firmaets næste store platform. Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP

Helt så prangende gik det ikke. Men der har været enkelte sejre: Eksempelvis Metas Quest 2, lanceret i 2020, er industriens første eksempel på et sæt mainstream VR-briller, der samtidig er en reel, uafhængig spillekonsol – modsat tidligere, langt mere klodsede versioner, der også skulle hægtes til et fjernsyn med kabler og forbindes til eksterne kameraer.

Forbrugerne har været ganske entusiastiske. Ifølge analysefirmaet IDC Research og tal sammensat af techmediet ArsTechnica har Meta solgt næsten 15 mio. eksemplarer af Quest 2. Det er kun lidt mindre end PlayStation 5, der har solgt 22 mio. eksemplarer i sin levetid.

Omvendt er det langt mindre end Nintendo Switch, der solgte 52 mip. eksemplarer i samme periode, som Quest 2 har været på markedet. Det gør dog stadig Quest 2 til den bedst sælgende VR-konsol nogensinde.

Men ak. Quest 2 bruges i næsten alle tilfælde til VR-spil, der ikke er forbundet til metaverset. Metaverset selv er relativt tomt for både indhold og brugere – alligevel er hypen fortsat siden Zuckerbergs oplæg sidste år.

Måske er det ikke helt overraskende. I september steg Facebooks aktie til sit højeste nogensinde. Alle huskede, hvordan firmaet få år inden tog sit succesfulde spring fra pc til smartphone-platformen og derefter løftede Instagram op til et socialt medie med én milliard brugere.

Det virtuelle metavers skulle have taget verden med storm. Det har ikke vist sig at være tilfældet. I hvert fald ikke endnu. Foto: Meta/Reuters

Nu ville Zuckerberg gøre det igen: Det næste spring skulle gå fra mobilens flade skærm til en fuldt tredimensionel verden skabt af VR. Et internet, du nærmest kunne bo i. Hvad så end det præcis betyder. Ingen virker helt sikre. Og det lader stadig vente på sig.

Det gør investeringsregningen dog ikke. Ifølge sit seneste årsregnskab har Facebook tabt 9,4 mia. dollars på foretagendet i årets første ni måneder. Firmaet forventer ifølge Zuckerbergs egen udtalelse at miste endnu flere penge i 2023.

For det er ikke billigt at bygge en helt ny verden, understreger både Facebook-grundlæggeren og Metas medierepræsentanter. Der er derfor ikke tale om ”mistede” penge, men blot investerede af slagsen. Bare vent og se.

Hvorfor elsker vi ikke det projekt, vi selv har bygget?

Vishal Shah, Metas vice-directør for Metaverset, i lækkede dokumenter til The Verge

Investorerne er ikke enige.

»Folk er forvirrede over, hvad et metavers overhovedet er. Hvis firmaet bare investerede 1-2 mia. om året i projektet, ville denne forvirring måske ikke være et problem. Du kunne så udføre din researchudvikling i det stille, og investorerne kunne fokusere på din kerneforretning,« skriver Brad Gerstner, direktør for investorfonden Altimeter Capital, i et åbent brev til Mark Zuckerberg kort efter Metas kvartalsrapport.

Kunne Meta i det mindste »blot sætte et loft på 5 mia. dollars om året med klare målsætninger og succeskriterier,« skrev Gerstner. Nej, lød svaret fra Zuckerberg i form af en række offentlige udtalelser om det modsatte. Det kunne der ikke blive tale om.

Det er måske også penge, Meta ikke helt har råd til at bruge. Firmaets overskud faldt med 50 pct. ifølge den seneste kvartalsrapport, og dets markedsværdi styrtede i afgrunden med et fald på 75 pct. – en alvorlig bet også til utallige aktionærer, der købte, mens aktien var sund.

Samtidig får Meta kamp til stregen af konkurrenter som TikTok.

Metas forsøg på at udvide Messenger til en mere generel app, der kunne bruges til alt fra søgemaskine til betalingsfunktion, er løbet ud i sandet. Det er begravet i politiske møgsager om dets negative indflydelse på samfund og demokrati.

Metaverset skulle have vist en vej ud af stormen.

Desværre lader Metas skibskompas til stadig at snurre rundt. Derouten har været så hård – og den tidligere hype så enorm – at den fik selv nogle af finansjournalistikkens mest hærdede medlemmer til at hænge med hovedet i skam.

»Jeg lavede en fejl her. Jeg tog fejl. Jeg stolede på managementteamet. Det var dårlig rådgivning. Det var ekstraordinært hybris, og jeg undskylder,« udtalte en grådkvalt Jim Cramer, en af erhvervsmediet CNBC’s mest garvede finansanalytikere og studieværter, på åben skærm efter kvartalsrapporten. Og efter at have lovprist Zuckerbergs metavers-drømme sidste år.

»Jeg har været i det her job i 40 år, men her gjorde jeg et dårligt stykke arbejde.«

Hans medvært prøvede at trøste ham med, at der altså også var mange – mange – andre, der havde lavet samme fejl.

»Det er jeg ligeglad med,« skar Cramer ham af. »I screwed up

En mand iført et sæt Meta Quest Pro VR-briller interagerer med en virtuel tegning af et skateboard. Den slags mixed reality, hvori brugere kan se virtuelle objekter lagt oven på den virkelige, er også en del af metaverset. Eller skal i hvert fald blive det. Foto: Meta/Reuters

Krisen er fortsat inde bag porten hos Meta selv.

Ifølge dokumenter lækket til tech-sitet The Verge tidligt i oktober er Horizon Worlds – platformen, firmaets omtalte metavers eksisterer på – ikke blot ufattelig upopulær blandt almindelige brugere. Den er også aldeles upopulær blandt de af Metas ansatte, der rent faktisk arbejder med den.

»De fleste af os bruger ikke engang særlig meget tid inde på Horizon,« klagede Vishal Shah, Metas vicedirektør for metavers-projektet, i et internt memo lækket til tech-sitet. »Hvordan kan det være? Hvorfor elsker vi ikke det projekt, vi selv har bygget, så meget, at vi bruger det hele tiden?«

Shah understregede derefter, at han nu ville have, at »alle i den her organisation gør det til deres mission at forelske sig i Horizon Worlds.«

Hvis dine brugere ikke synes om dit produkt, lyder en gammel tommelfingerregel i techindustrien ellers, er det dit produkt, der er problemet – ikke brugerne. Om det også gælder dine ansatte, er måske en anden sag.

Under alle omstændigheder har brugerne været alt andet end glade for Horizon Worlds. Hvilket er et temmeligt stort problem. Platformen er bygget til, at alle kan deltage og her skabe deres egne verdener fra grunden af, lidt som i det populære computerspil Minecraft. Brugerne kan derefter interagere med hinanden og så mange verdener, som de ønsker.

På sigt skal hele herligheden integreres med betalingssystemer, så brugerne endda kan arbejde i Horizon World’s metavers.


Man behøver ikke et par briller for at træde ind i metaverset – en simpel tablet kan også gøre det. Den slags er langsomt ved at blive mere mainstream. Men der er lang vej til Zuckerbergs drømme om en fuldt virtuel verden parallel med den virkelige. Foto: Lynne Sladky/AP

Sådan er det ikke gået.

Graverjournalister fra Wall Street Journal opdagede sideløbende med The Verge, at Horizon kun havde 200.000 aktive brugere på månedsbasis. De fleste nye brugere forlod platformen efter den første måned, og alle klagede over et hav af tekniske fejl, dårlig grafik, problemer med kvalme og en næsten total mangel på indhold.

Sådan lød feedbacken fra 514 adspurgte brugere, ifølge Metas interne dokumenter. Måske ikke nok til at gøre brugerundersøgelsen statistisk signifikant, indrømmede rapporten, men undersøgelsesholdet havde ikke kunnet finde flere at spørge.

For kun 9 pct. af Horizons brugerskabte verdener har haft mere end 50 besøgende, ifølge dokumenterne. Langt størstedelen har aldrig haft en eneste. Horizon Worlds er nu sat i en »kvalitets-nedlukning« ifølge dokumenterne til The Verge. Der vil ikke blive udviklet nye produkter til platformen, før Meta har fået styr på sagerne.

Firmaet har dog ingen planer om at give op – og virker ofte lidt irriteret over kritikken af de ambitiøse planer.

»Vi prøver at lande på månen, og så brokker folk sig over, at kaffemaskinen ikke virker,« udtalte en techudvikler for Horizon Worlds harm til Wall Street Journal, da avisen spurgte til problemerne.

Om det er en rammende metafor, må den enkelte selv bedømme.

Mark Zuckerberg har flere gange talt om sin nye passion: at skabe et virtuelt metavers, der skal fungere som et tredimensionelt internet. Ofte via 3D-præsentationer som denne, hvor han selv har optrådt i den virtuelle virkelighed. Brugerne har ikke været helt så entusiastiske. Foto: Eric Risberg/AP

Men måske kan Zuckerberg søge trøst hos Theodore Maiman og hans laser. Her blev der også rystet på hovedet i den første lange tid. Også selvom glade entreprenører med det samme forsøgte sig med kommercielle produkter, såsom verdens første laserbehandling til fjernelse af hårvækst. Ikke mindst, fordi hårlaseren var så kraftig, at den førte til forbrændinger.

Den slags finjusteringer kom kun langsomt over de følgende tre årtier i takt med en lang række andre tekniske landvindinger. Så bragede laserstrålen dog også igennem, blandt andet i form af den første effektive laserbehandling til permanent fjernelse af hårvækst.

Det var i 1997. Da var Maiman netop fyldt 70 år.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.