Hjemmearbejde eller ej? Den hybride arbejdsmodel splitter virksomhederne

Coronapandemiens massehjemsendelser var det første varsel om, at det moderne menneskes arbejdsliv ville ændre sig for altid. 

Der blev talt om et historisk forandringsmomentum – et opbrud i arbejdslivet - og blandt storbyboere summede det af overvejelser om at forlade lejlighederne og slå sig ned i landlige omgivelser eller på selvforsynende kollektiver. For med en solid internetopkobling ville man jo bare kunne arbejde fra terrassen eller gyngen under æbletræet.

Nu viser data fra Danmarks Statistik dog et noget andet billede. For drømmen om at trække arbejdet hjem i hulen på permanent basis ser ud til at vedblive at være et fatamorgana for de fleste. 

I andet kvartal i år arbejdede 11,9 pct. af de privatansatte hyppigt hjemmefra. Det svarer til blot 3,6 procentpoint flere end i samme periode før coronakrisen. 

I stedet eksperimenterer mange virksomheder med såkaldte hybride modeller, hvor medarbejderne er hjemme nogle dage og på kontoret andre dage. 

En af de virksomheder er pensionsselskabet PFA.

»Vi har aktivt givet lov til og rammer for, at man kan arbejde hjemme to dage om ugen. Det er der sikkert mange, der har, men det gjorde vi ret tidligt hos PFA. Det er velvidende, at fleksibilitet er et konkurrenceparameter for gode medarbejdere,« forklarer Martin Vedelsby, der er it-direktør i PFA. 

Han forklarer, at selskabet har faste tal og procedurer for, hvordan man indretter fordelingen mellem arbejde hjemmefra og på kontoret. Det indebærer blandt andet, at man har arbejdet med en kultur, hvor man fra kontoret sørger for at inkludere folk, der er med på distancen. 

Men den hybride model er ikke bare fryd og gammen. Senest har en rapport fra Rambøll og Dansk IT vist, at cheferne ikke føler sig overbevist om hjemmearbejdets genialitet. 

I undersøgelsen svarer 70 pct. af en gruppe adspurgte chefer, at de frygter for den kollegiale sammenhængskraft. 

Det billede bakkes op af en analyse fra Dansk Erhverv, der ligeledes angiver samværet mellem kolleger og videndeling som udfordringer ved hjemmearbejdet.

I analysen fra Dansk IT og Rambøll frygter hver fjerde chef samtidig, at hjemmearbejdet går ud over produktiviteten hos medarbejderne. 

Hos Dansk Erhverv er den andel en kende mindre og faldende siden sidste år, mens kun en tredjedel af virksomhederne kan finde produktivitetsgevinster ved, at medarbejderne sidder på hjemmekontoret. 

Men den forestilling deler Martin Vedelsby ikke. 

»Jeg mener oprigtigt, at vi i PFA får givet medarbejderne relativt frie muligheder for fleksibilitet på nogle dage, og vi er ikke ramt af det på vores produktivitet, som det fungerer nu. Derudover er vi begunstiget af, at vi er flyttet ind i nye lokaler i september, der er aktivitetsbaserede.«

Noget kunne tyde på, at det ironisk nok er på kontorerne, at den største revolution af måden vi arbejder på, finder sted. 

For i takt med, at flere benytter sig af friheden til at arbejde hjemme, kræver fraværet af dele af arbejdsstyrken, at virksomhederne genovervejer, hvordan man indretter sig på de kontorer, hvor der nemt opstår en lettere mismodig stemning mellem de tomme hæve-sænkeborde. 

Det har man erfaret hos blandt andet Danske Bank. 

Her gav hjemsendelsen af 20.000 medarbejdere under corona mulighed for at genindrette arbejdsgangene med mere fleksibilitet, hvilket samtidig gav mulighed for at slanke kontorlandskabets areal med 27,3 pct. 

Den mulighed griber flere og flere virksomheder. Det fortæller Magnus Falk, der arbejder som rådgiver for mødeplatformen Zoom og til dagligt vejleder it-direktører hos virksomhedens store kunder. 

»Jeg hører fra flere af vores største kunder, at forholdet mellem rum til samarbejde og antallet er skriveborde er ændret. Det plejede at være 80 pct. skriveborde og 20 pct. mødelokaler. De mest aggressive af dem har ændret det, så det er 80 pct. samarbejdsrum og 20 pct. til skriveborde. Så det er blevet totalt vendt på hovedet, hvordan man allokerer sine rum til forskellige typer af arbejde.«

Den tendens genkender Massimo Rapparini, der er it-direktør hos den schweiziske elektronikproducent Logitech, der blandt andet leverer udstyr til kontorer. 

»Vi mærker, at folk gerne vil træde et skridt tilbage og overveje, hvad formålet er med alle de her forskellige rum, og hvordan man sikrer, at der ligger omtanke bag, hvordan man indretter sig.«

Han peger på, at mange virksomheder sigter efter de hybridmodeller, som altså både PFA og Danske Bank benytter sig af. 

Det kræver dog, at en række omstændigheder er til stede, som muliggør det. 

Det er eksempelvis svært at arbejde hjemme, hvis man udfører sine opgaver på en boreplatform. Derfor forudser Massimo Rapparini, at der vil opstå en klokkeformet fordeling, hvor en majoritet af medarbejderne på tværs af virksomhederne vil arbejde hybridt, mens en mindre gruppe enten altid vil være hjemme eller på kontoret. 

Det er dog ikke nok bare at skrue på antallet af borde og kontorstole. Det vurderer Mary Mesaglio, der er underdirektør hos analysehuset Gartner. 

Hun peger på, at såfremt virksomhederne skal have succes med den hybride arbejdsmodel, kræver det, at kulturen æltes grundigt igennem. 

»Teknologi er epicentret for virksomhedens kultur. Vi plejede at tro, at det fysiske kontor, der hvor alle tog hen mandag morgen, var knudepunktet, og der hvor virksomhedskulturen blev skabt. Men hvis det ikke er der, hvor er det så? Folk overser, at uanset om man er hjemme, på et fysisk kontor eller på Starbucks, er det teknologien, der binder os alle sammen,« siger hun. 

Mary Mesaglio bygger den overbevisning på en stribe rapporter, der indikerer, at pandemien gav hjemsendte medarbejdere appetit på frihed og autonomi. 

Derfor stiller hun også spørgsmålstegn ved for fastlåste rammer om eksempelvis, at medarbejdere er hjemme på faste dage eller lignende. 

»Beslutningen omkring balancen mellem fysisk fremmøde og hjemmearbejde skal ske på afdelingsniveau. Det er med til at bevare autonomien hos medarbejderne og give dem mulighed for at træffe den bedste beslutning.«

Mange virksomheder befinder sig i dag bevidst eller ubevidst i en form for hybrid model. 

Det vigtige er i den sammenhæng, mener eksperterne, at virksomheden træffer et aktivt valg og ikke bare giver fredag som hjemmearbejdsdag, fordi det er en ny kutyme og giver mulighed for at køre tidligt i sommerhus. 

Tilbage hos det danske pensionsselskab PFA har man da heller ikke valgt at skrue det sådan sammen.

»I sidste ende tror jeg, at den ultimative model med intet kontor vil gøre noget ved sammenhængskraften og kulturen. Noget af det, der er rigtig godt ved at være i PFA, er samarbejdsånden og det at være kundeejet og formålsdrevet. Jeg tror også, at der er et element af, at det bliver drevet i kantinen og i fællesskabet via ledelsen,« siger Martin Vedelsby.