Bitcoin-produktion giver højere elpriser

Række efter række af computere i store lagerhaller. Sådan ser ’fabrikkerne’ ud, hvor nye bitcoins bliver produceret, og den slags bruger store mængder strøm.

Det er ikke bare et potentielt klimaproblem, men det har også givet bagslag for de over 30 mio. borgere i staten Texas. Deres elregning er nemlig steget, i takt med at flere og flere selskaber slår sig ned i Texas for at producere bitcoins. Samlet vil elprisen halvvejs igennem 2023 været steget med fem procent for Texas som helhed, og lokalt kan det give stigninger på op til ni procent på elregningen. Det skriver New York Times, på baggrund af en ny rapport om problemet.

Bitcoins bliver ligesom mange andre kryptovalutaer skabt ved, at en række meget komplicerede – men i bund og grund ligegyldige – regnestykker skal løses. Det kræver computerkraft og energi, og dermed koster det ’rigtige penge’ at udvinde nye bitcoins, som det kaldes. Samtidig bruges en bid af computerkraften til at holde styr på transaktioner med bitcoins generelt, så helt spildt er regnestykkerne ikke.

Men når prisen på bitcoins er høj, stiger kompleksiteten også i regnestykkerne, og så skal der virkelig noget strøm til at udklække nye bitcoins. I USA er der for eksempel mindst 34 bitcoin-producenter, som hver trækker mindst 40 megawatt, når der bliver tændt for maskinerne. De 40 megawatt svarer til næsten 80.000 almindelige danske børnefamiliers forbrug, hvis et bitcoin-selskab kører løs døgnet rundt. Hos den største af producenterne, Riot Platforms, bliver der trukket 450 megawatt, hvilket svarer til al den strøm, som kraftværket Fynsværket kan levere. Samlet bruger de 34 selskaber mere strøm end tre millioner amerikanske husstande.

Texas har tidligere haft svært ved at levere strøm nok til alle borgerne, og da statens elnet ikke har forbindelse til nabostaterne, har det ført til store nedbrud og blackouts i 2021 og 2022. Derfor har Texas i dag en ordning, hvor virksomheder med højt strømforbrug kan blive belønnet for at skrue ned, når det er ved at brænde på.

Den ordning har bitcoin-producenterne koblet sig på, og de tjener derfor også på statstilskud. Selvom det er meget få gange om året, de bliver bedt om at skrue ned, har fem selskaber samlet tjent over 400 mio. kr. på ordningen siden 2020, viser en opgørelse.

Tidligere foregik det meste af verdens bitcoin-produktion i Kina, i områder med for eksempel vandkraft og billig strøm, men den praksis blev forbudt af det kinesiske styre i 2021, netop på grund af en bekymring over det voldsomme energiforbrug og de negative effekter for samfundet.

Siden rykkede mange til USA, især Texas, hvor guvornøren Gregg Abbott gerne vil gøre sin stat til USA’s førende inden for krypto-teknologi. Men bitcoin-produktionen kommer ikke med mange fordele, set i politisk perspektiv, for der følger ikke mange jobs med, modsat for eksempel traditionel sværindustri.

Samlet vurderer rapporten, som organisationerne WattTime og Wood Mackenzie står bag, at bitcoin-produktion i USA giver en CO2-udledning, der svarer til 3,5 mio. benzindrevne biler.