Stramme regler for kunstig intelligens får startups til at overveje europæisk exit

Mens EU-politikerne arbejder på højtryk for at få reguleringsmæssigt greb om kunstig intelligens (AI), er stemningen blandt de europæiske virksomheder, der arbejder med teknologien, mildest talt nervøs.

Her frygter man nemlig, at de kommende fælles regler for brugen af AI-teknologierne bliver så stramme, at de kvæler innovationen og dermed også spirende virksomheder, der baserer sig på kunstig intelligens.

Det viser en undersøgelse, som blandt andet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har bidraget til.

Her svarer halvdelen af de adspurgte AI-startups, at de forventer, at det kommende regelsæt kaldet AI Act kommer til at hæmme AI-innovationen, og 16 pct. overvejer dediceret enten at stoppe udviklingen eller flytte ud af EU.

»Det kan være et svært salg til de europæiske virksomheder, at det her ikke kommer til at betyde noget i forhold til omkostninger og potentielt tabt konkurrenceevne, som alene kan opvejes i forhold til en bedre positionering på verdensmarkedet ved etisk og forsvarlig anvendelse af teknologien,« siger Mikael Munck, der er stifter og adm. direktør for 2021.AI, der er en dansk virksomhed, som arbejder med implementering af AI-løsninger.

Han kalder den reguleringsmæssige opgave for politikerne for en »super delikat mission«, og understreger, at man hos den danske virksomhed ikke er blandt de virksomheder, der går med flytteplaner.

Bekymringen blandt kollegerne i de europæiske lande bunder i, at EU, der i forvejen halter gevaldigt efter Kina og USA, når det kommer til udvikling af teknologier som cloud og mikrochips, med de nye regler risikerer også at blive kørt bagud på kunstig intelligens.

»Der har igennem flere år været en diskussion om, hvorvidt det gav mening ud fra andet end de etiske og ansvarlige kriterier at lave en lovgivning, hvis det betyder, at vi bliver udkonkurreret af andre regioner, når det kommer til kunstig intelligens,« forklarer Mikael Munck.

Han har selv siddet tæt på udarbejdelsen af det kommende regelsæt og leveret input til politikerne. Derfor ser han også med stor spænding frem til, hvad resultatet bliver af den forhandling, der er indledt mellem Det Europæiske Råd, EU-Kommissionen og EU-Parlamentet, efter sidstnævnte vedtog sit udkast til lovgivningen den 14. juni i år.

Der er nemlig lagt op til et sæt regler, der kommer til at stille stramme krav til brugen af AI-modeller – særligt dem, man karakteriserer som højrisikomodeller.

Der har været en del diskussion om, hvilke modeller der skal falde ind under den betegnelse, men én ting er ifølge Mikael Munck sikkert:

»Med den her regulering er det helt klart enden på den æra, hvor man talte om move fast and break things,« siger han og peger på, at alle de virksomheder, der allerede har eksperimenteret med teknologierne, nu skal til at gennemgå deres systemer for at sikre sig, at de overholder reglerne.

Han kalder det en sund øvelse, men peger samtidig på, at omkostninger er markant lettere at løfte for de store virksomheder end i de små startups.

En af de parlamentarikere, der netop har trykket på stemmeknappen, da EU-Parlamentet havde møde i Strasbourg, er Venstres Morten Løkkegaard. Han har forståelse for bekymringen blandt virksomhederne.

»Hvis man sammenligner med Kina og USA, der har hver deres udgangspunkt, er der i Europa en særlig udfordring, der handler om, at vi har mere travlt med at være opmærksomme på regler end de andre. Kineserne har masser af regler. Det er bare de forkerte regler. Og amerikanerne har færre, men der går det så også galt mange gange,« siger han.

Han understreger dog, at der altid vil være bekymrede stemmer i erhvervslivet, når der er udsigt til flere regler. Og på trods af sin egen baggrund som liberal og aktiv fortaler for de frie marked, holder Løkkegaard hårdt fast i, at der på området skal reguleres.

»Det er tre forskellige tilgange, og i Europa har vi en tilgang, som jeg tror, da jeg er positiv af natur, vil sejre på den lange bane, fordi et globalt system med AI har brug for globale regler. Der håber vi, at de europæiske regler kan blive en guldstandard.«

Heller ikke i EU-Kommissionen ryster man på hånden over, at der blandt AI-startups i EU er bekymring og decideret florerer tanker om muligheden for at rykke innovationen og dermed også nogle af fremtidens arbejdspladser til Østen eller USA, hvor reglerne måske er mere lempelige.

»Vi byder al innovation velkommen, men vi vil gerne have det kvalificeret, når det bliver sat i værk. Ellers bliver oprydningsarbejdet kæmpestort, hvis man fuldstændig ukritisk kan gå fra forskning og innovation til faktisk brug,« siger Margrethe Vestager, der er ledende næstformand i EU-Kommissionen og kommissær på konkurrenceområdet.

Hun peger på, at man tidligere i historien kan finde masser af eksempler på, at man uden de rigtige forholdsregler har omsat innovation til virkelighed med uheldige konsekvenser som forringet luftkvalitet eller beskadiget drikkevand.

»Så får man et kæmpe oprydningsarbejde, som er meget dyrere end den gevinst, man får ved at sætte innovationen i værk,« forklarer hun.

Hvad tænker du om, at flere startups overvejer at forlade EU, hvis rammerne bliver for stramme?

»Det er en helt relevant diskussion, hvordan vi vurderer de risici,« siger hun og påpeger, man i EU arbejder tæt sammen med USA om en fælles retning på området.

»Vi kan ikke forpligte amerikanerne på at lovgive på en særlig måde, og de kan selvfølgelig heller ikke forpligte os til at lovgive på en bestemt måde. Men vi kan forsøge at have et ensartet syn, så det ikke bliver en selvstændig pull-faktor ud af EU.«

På nationalt niveau har det også været diskuteret, hvorvidt man fra Folketingets side kunne begynde at regulere området. Det anses dog af toneangivende stemmer som en urealistisk mission, der næppe vil føre noget godt med sig.

Det skyldes, at lovgivningen vil være mest effektfuld, hvis den bliver stemplet med EU’s 12 gyldne stjerner.

Den pointe bekræftede digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) i DR-programmet Slotsholmen i midten af maj.

Her slog hun fast, at hun ikke mener, at man fra dansk side kan vente til 2026 med at regulere teknologien i betragtning af, hvor hurtigt udviklingen går.

Hun kom dog samtidig de bekymrede virksomheder til undsætning med en helt central pointe, der stemmer overens med bekymringen fra de europæiske startups.

»Det er vigtigt, at vi ikke får sat en for rigid ramme ned over kunstig intelligens, så vi ikke kan udvikle den her i Europa. Lige nu buldrer det derudad. Det så jeg i USA, men det gør det også i Asien. Det er vigtigt, at vi understøtter udviklingen. Ellers kommer vi bagud og kommer til at efterspørge den teknologi i Asien eller andre steder. Det er bedre, at vi får den udviklet med et ansvarligt sæt regler.«