Ny måling: Syv ud af 10 danskere føler sig ikke klædt på til at bruge ChatGPT

Omtrent halvdelen af den voksne befolkning føler sig slet ikke klædt på til at bruge sprogmodeller som OpenAI’s ChatGPT på arbejdet eller i deres uddannelse.

Det viser en måling blandt 1.003 danskere over 18 år lavet for Dansk Erhverv i starten af juni.

»Der er en fornemmelse af, at det her tog kører hurtigt. Hvis ikke vi hjælper folk til at føle sig bedre forberedt, så risikerer vi, at de tager afstand til teknologien,« siger Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv med ansvar for det digitale.

»Der ligger et kæmpe ansvar i forhold til uddannelse og i at dele oplysninger, som afmystificerer det for folk,« siger han.

Blandt dem, der slet ikke føler sig klædt på, er der langt flere kvinder (59 pct.) end mænd (43 pct) og flere erfarne over 50 år (69 pct.) end yngre under 30 år (28 pct.), viser målingen.

Siden ChatGPT blev lanceret i november, er interessen for kunstig intelligens eksploderet.

Sprogmodellerne kan bl.a. skrive computerkode, kommunikere godt i billeder, tekst og tale, lave marketingplaner, skabe hjemmesider, svare på komplicerede juridiske spørgsmål og finde mønstre i alt fra produktionsprocesser, sygdomstegn og priser på finansielle aktiver.

Samtidig advarer prominente forskere om, at teknologien med tiden bliver så stærk, at den kan tage kontrol over menneskeheden.

Mere end halvdelen af de adspurgte i målingen beskriver da også deres følelser og holdninger til kunstig intelligens som »skeptisk«. Her er andelen højest (60 pct.) blandt de 30 til 39-årige. Kun 25 pct. ser på teknologien med »spænding«. Her er andelen højest blandt de unge under 30 år.

»Jeg kan godt forstå, at man er lidt utryg, hvis man ikke helt forstår, hvad der sker,« siger Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i DI.

Han mener, at virksomheder har en kæmpe opgave med at klæde deres medarbejdere på.

Kun omkring 23 pct. af deltagerne i målingen havde brugt ChatGPT på arbejdet eller udenfor. Men det vil nok snart ændre sig.

Konsulenthuset McKinsey estimerede for et par år siden, at kunstig intelligens i 2027 vil kunne erstatte op mod halvdelen af alle arbejdstimer leveret på det amerikanske arbejdsmarked. I en ny rapport forleden løftede McKinsey sit estimat til mellem 60 og 70 pct. med systemer, der allerede er i handel i dag.

Deres anvendelighed vil ifølge bl.a. digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) sætte turbo på teknologiens udbredelse, og det vil sandsynligvis ske meget hurtigere end med tidligere teknologier, mener hun.

»Det kommer til at gå meget hurtigt,« sagde hun i et interview i april med Finans.

Det tog kun godt to måneder for ChatGPT at nå 100 mio. brugere. Det tog internettet syv år og mobiltelefoner 16 år at nå det samme antal brugere.

I en måling fra konsulenthuset PwC svarer 67 pct. af danskerne, at der nu er brug for politisk regulering af kunstig intelligens. I målingen, der er lavet i maj blandt 2.056 danskere, svarer 49 pct., at de er bekymrede for, at udviklingen med kunstig intelligens går for hurtigt. Kun 11 pct. er ikke bekymrede.

Danskernes skepsis drager ifølge overvismand Carl-Johan Dalgaard klare paralleller til andre perioder, hvor man opfandt maskiner, der kunne erstatte mennesker.

»Da man opfandt maskiner, der erstattede tekstilarbejdere, så væltede folk ind på fabrikkerne i protest. Det samme skete, da man opfandt tærskemaskiner. Princippet er lidt det samme i dag,« siger Carl-Johan Dalgaard, der til daglig er professor i økonomi på Københavns Universitet.

»Kunstig intelligens og automatisering er forbundne kar. Det er en teknologi, der erstatter funktioner mere end den komplementerer,« siger han.