Reklamekampagne blev skabt med kunstig intelligens: »Vi kunne forkorte vores proces ekstremt meget«
Den nye bølge af kunstig intelligens er først langsomt ved at finde praktisk brug hos virksomhederne. Men det er også meget svært at navigere i, siger eksperter, for udviklingen er kun lige begyndt.
Malingen er den samme. Men arbejdet med at markedsføre malingen har ændret sig markant hos Flügger. Den seneste kampagne er nemlig lavet med udbredt hjælp fra den nye bølge af kunstig intelligens, som er blevet døbt ’generativ’ AI, altså en skabende kunstig intelligens.
»Vi kunne forkorte vores proces ekstremt meget, fra vi har en sjov idé, til at vi…


