Kinesisk fabrik sælger flyvende biler fra oktober
Det første konkrete tilbud om at blive ejer af en flyvende bil kommer fra kinesiske XPENG, der håber på masseproduktion fra næste år.
Lige om lidt forvandles søndagsturen til svigermor fra trafiksammenbrud og kaos på motorvejen til en James Bond-agtig science fiction-oplevelse ud i det blå.
De flyvende biler er her. Det er de flyvende førerløse taxaer også. Revolutionen venter lige henne om hjørnet – eller i denne sammenhæng lige derude i horisonten.

