22 energiselskaber blev hacket: »Det var en øjenåbner«
22 danske energiselskaber blev for et år siden hacket efter alt at dømme af russiske statshackere. Episoden har fået branchen til at skrue endnu højere op for sikkerheden, for truslen bliver ikke mindre.
Det var lige ved at gå galt. 22 danske energiselskaber blev hacket. Af folk, som skjulte sig godt.
Der var efter alt at dømme tale om en russisk aktion, som skulle skabe adgang til energiselskabernes it-systemer til senere brug. Måske for at kunne lukke for kritisk infrastruktur en dag og skabe ravage. Men hackerne blev opdaget, og angrebet blev neutraliseret.

