Vestager giver Apple og Google milliardsmæk på vej ud – forstå sagerne imod tech-giganterne
To højtprofilerede EU-sager mod Apple og Google blev afgjort endeligt samme dag efter mange års armlægning – og resultatet fik Margrethe Vestager til at græde.
Margrethe Vestager går ud med et brag. Med få dage tilbage som konkurrencekommissær i EU landede hun tirsdag formiddag en dobbeltsejr – et ordentligt smæk til både Google og Apple.
Dermed afslutter hun sin nu 10 år lange karriere som kommissær med en solid understregning af de sager, der for alvor gjorde hende kendt: kampene imod de store amerikanske tech-giganter.
»Jeg var klar til at tabe sagerne, men at vi vandt – det fik mig til at græde,« sagde Margrethe Vestager på en pressekonference i Bruxelles.
Apple er nu ved højeste instans dømt til at betale knap 100 mia. kr. i ekstra skattebetaling til EU, mens Google får stadfæstet en bøde på knap 18 mia. kr. for at fremhæve sin egen tjeneste, Google Shopping, i søgeresultaterne.
Forhistorien Apple-sagen Google-sagen Fremtiden
Forhistorien
Begge sager har mange år på bagen, men blev anket af Apple og Google så langt, det var muligt. Nu har EU’s øverste myndighed, EU-Domstolen, kigget på ankesagerne, og her får kommissionen medhold i begge sager. Dermed når Margrethe Vestager altså lige nøjagtigt at få dem afsluttet, med to store sejre, inden hun må træde tilbage.
Sagerne imod Google og Apple er kun to ud af mange – især Google har været i skudlinjen hos EU-Kommissionen i Vestagers tid som kommissær. Indtil da blev tech-giganter over en bred kam strøget med hårene juridisk set.
Der var flere udfordringer – for det første, at lovene om konkurrence og monopolmisbrug er skrevet, lang tid før vi flyttede en stor del af vores liv til digitale platforme.
Et fysisk monopol som en telefonlinje eller karteldannelse i byggebranchen er noget helt andet end for eksempel en dominerende søgemaskine som Googles. For alle kan jo – hvis de har lyst – skifte til en anden søgemaskine. Derfor har nogle af sagerne krævet en nyfortolkning af reglerne, og derfor har tech-giganterne også kunnet anke afgørelserne.
Apple-sagen
Sagen imod Apple er faktisk en sag imod Irland – for med gunstige skatteforhold og en blid tilgang til regulering blev Irland det sted, hvor alle de amerikanske tech-giganter lagde deres europæiske hovedkontor.
Kort fortalt mente EU-Kommissionen tilbage i 2016, at Apple og Irland snød på vægten, når der skulle afregnes skat. At flytte penge rundt imellem forskellige lande og regioner i et stort, multinationalt selskab – for at minimere skattebetalingen – er en hel videnskab i sig selv. Det er nærmest standard hos de store koncerner, og noget er tilladt, mens andet er over stregen.
Men når Apple solgte telefoner og computere og servicer for over 700 mia. kr. om året med store overskud, mente Margrethe Vestager altså, at det var gået for vidt, når skattebetalingen var så begrænset i EU. Den reelle skattebetaling lå på blot 0,005 pct. af overskuddet målt over 11 år, hævdede EU-Kommissionen.
»Sagen efterlader en kedelig eftersmag af ulovlige handlinger,« har Margrethe Vestager blandt andet sagt tidligere om den meget lave skattebetaling.
Apple og Irland tabte sagen i første omgang med krav om en efterbetaling af 100 mia. kr. i undladt skat. Men i ankesagen fik Apple medhold. Nu er sagen altså endeligt afgjort – med en sejr til EU. Og Irland er tvunget til at opkræve den ekstra skat hos Apple.
Google-sagen
I den anden sag – imod Google og dets moderselskab, Alphabet – handler det om konkurrence og udnyttelse af en dominerende position på markedet. Google blev i 2017 idømt en bøde på 18 mia. kr. for at fremhæve resultater fra tjenesten Google Shopping i Googles søgemaskine.
Da Googles søgemaskine næsten er enerådende på sit marked – med markedsandele på mindst 90 pct. i alle vestlige lande – var det misbrug af søgemaskinens dominans, lyder den endelige dom. Konkurrenter på markedet, altså andre websites med sammenligning af priser fra webshops, var at finde længere nede på siden med et almindeligt blåt link. Omvendt lå Google Shopping-resultaterne øverst med tydelige bokse med fotos.
En talsperson fra Google har udtrykt skuffelse over dommen med en melding om, at selskabet ændrede sin praksis tilbage i 2017. Men det ændrer ikke på, at dommen fra samme år stadig har udløst en gigantisk bøde, der skal betales.
Faktisk var denne sag den første af tre, hvor Vestager og kommissionen fik idømt Google meget store bøder – historisk set – på samlet over 60 mia. kr. De øvrige sager blev også anket og afventer den endelige afgørelse.
Fremtiden
Nu er Silicon Valleys onde ånd fortid som kommissær, når den nye kommission bliver udnævnt i løbet af få dage. Men for tech-giganterne er dommene et varsel om en tid, der er slut. De to sager er fra første bølge af den nye retning i EU’s regulering, som altså først nu endeligt er afgjort. Men trods mange sværdslag og dyre advokater blev det altså til to nederlag for tech-giganterne.
Flere vil sandsynligvis følge, både i de eksisterende sager, som blev anket, og i nye sager, som den næste konkurrencekommissær tager fat på. Med lovpakkerne Digital Services Act og Digital Markets Act blev der nemlig sat meget mere konkrete rammer op for, hvad en stor digital platform må gøre. Faktisk blev reglerne helt specifikt skrevet, så de mest skrappe af dem kun gælder for de største tech-giganter.
EU er gennem årene blevet fremstillet af amerikanerne som en bitter, forsmået konkurrent, der i mangel på konkurrenceevne og innovation må ty til urimelige juridiske tricks for at holde tech-giganterne nede.
Men den fortælling fungerer heller ikke rigtigt, for nu er de amerikanske myndigheder også – mange år senere end EU – i fuld gang med lignende konkurrencesager. Google tabte i august en sag, hvor dommeren erklærede, at selskabet var en monopolist, der havde misbrugt sin position. Sanktionerne i denne sag er ikke udmålt endnu. En ny sag imod Google, med fokus på selskabets helt centrale reklameforretning, er netop begyndt.
Med andre ord: Vestager er snart væk – men hendes ånd lever videre.
