Har Kina lige overhalet USA indenom i AI-kapløbet? Forstå den nye trussel fra Kina
Det kinesiske AI-selskab DeepSeek får lige nu enorm opmærksomhed efter lanceringen af en chatbot, som på flere områder slår de bedste fra OpenAI. Det kan få store konsekvenser, hvis kineserne nu er i førertrøjen.
Indtil for få dage siden sad OpenAI, Nvidia og en række andre amerikanske techselskaber solidt på tronen inden for kunstig intelligens. OpenAI har lige lanceret en hel række nye produkter, mens Nvidia kan glæde sig over Stargate-projektet, hvor der skal bygges nye datacentre for intet mindre end 3.600 mia. kr., med den nye præsident Trumps fulde støtte.

