Kinesisk tog skal flyve i et rør med 1.000 km/t
En kinesisk prototype på et nyt fremtidstog har slået verdensrekord med en topfart på 623 km/t. Teknologien bag har tidligere fanget bl.a. Elon Musks opmærksomhed, men lige nu er det i Kina, det sker.
BANGKOK
Et flyvende tog i et rør. Under Atlanterhavet, tværs gennem Jorden eller ud i rummet. Sådan har fremtiden set ud for mange science fiction-forfattere, Men de bizarre scenarier kom et lille skridt tættere på virkeligheden, da Elon Musk i 2013 præsenterede en 58 sider lang hvidbog om et projekt af den type.
Et par selskaber tog udfordringen op, men har siden drejet nøglen om. Det var for dyrt, for farligt og for problematisk både politisk og logistisk.
Men nu er Kina kommet på banen med et projekt, der engang i fremtiden kan sende mennesker komfortabelt gennem et rør med 1.000 km/t.
Kina præsenterede for nylig en prototype af det flyvende tog, T-flight (Transrapid Flight), på en specialbygget 2,6 km lang forsøgsstrækning. Ambitionerne i første fase er at kunne nå en hastighed af omkring 1.000 km/t. Men hvis teknologien holder, er der principielt ingen øvre grænser på denne side af lydens hastighed.
Verdensrekord i en test
Foreløbig har T-Flight sat en verdensrekord på 623 km/t i en såkaldt vacuum tube Maglev-test.
Det refererer til, at T-Flight er baseret på en kombination af at bevæge sig i et lufttomt rum (et hyperloop) og Maglev-teknologien, der får et modul til at flytte sig uden at røre jorden i kraft af magneter og magnetfelter.
Kina har som det eneste land i verden allerede et kommercielt hurtigkørende Maglev-tog. Det går mellem Shanghais Pudong-lufthavn og en station tæt på centrum. Den tur tager cirka 8 minutter for 30 km, når toget svæver af sted med sin topfart på cirka 385 km/t.
Teknologien blev oprindelig udviklet i Tyskland, men blev af politiske grunde aldrig realiseret i landet. I stedet opførte tyskerne banen i Shanghai. I dag er Kina verdens førende inden for Maglev-teknologi.
Det kinesiske projekt har ingen estimeret tidshorisont, men det primære selskab bag udviklingen er China Aerospace Science and Industry Corporation (CASIC) – et gigantisk statskonglomerat, der også står bag udvikling og produktion af satellitter, raketter, missiler og andre højteknologiske produkter.
T-Flight er en avanceret højteknologisk hybrid. Det er en kombination af et hyperloop (vacuumrør), som multimilliardæren Elon Musk og andre har gjort sig teoretiske tanker om, og Maglev-teknologien, som Kina behersker efter 20 års anvendelse i Shanghai.
Astronomiske omkostninger
Projektet har flere voldsomme veldefinerede udfordringer; astronomiske omkostninger, sikkerheden og logistikken.
Men projektet gives en chance, netop fordi det ligger i statens regi, og det vil være en politisk beslutning, om det gennemføres, sådan som tilfældet også var med det kinesiske netværk af højhastighedstog.
Det er isoleret set en underskudsforretning, men i et større overordnet perspektiv en stor gevinst for Kina og kinesisk erhvervsliv.
Kina rummer i dag 45.000 km højhastighedsnetværk – mere end tre gange længere end resten af verden tilsammen. Det går i forvejen stærkt med de slanke supertog, men med T-Flight for fuld speed vil en tur mellem Beijing og Shanghai kunne reduceres fra fem-seks timer til cirka 90 minutter.
Et Maglev – i det fri eller inde i et rør – er hurtigere end bilen og på mellemdistancerne mere effektivt end et fly. Men frem for alt er det et projekt, der kan booste økonomien. Det vil være argumentet, der kan få en kinesisk regering til at satse billioner af kroner på at rulle det ud med samme hastighed som højhastighedsnetværket, som det tog 17 år at opbygge til verdens største af sin art.



