Professor: AI-skabt computerkode er en revolution - men vi har stadig brug for programmører

Der var flere faser, med op- og nedture, da Serge Belongie ville lave en app ved hjælp af kunstig intelligens. Altså helt uden at kode noget – selvom han er professor i datalogi – men bare ved at forklare, hvad appen skulle kunne.

Han lavede lynhurtigt en app, hvor hans børn kunne krydse af, når de havde løst deres faste opgaver i hjemmet.

»Først var der forbløffelse. Wow, den skrev lige al koden, og det virker. Så var der skuffelse, for jeg viste resultatet til mine børn, og de fandt hurtigt nogle fejl. Så mine ’kunder’ var ikke tilfredse. Og så skulle det jo også kunne synkronisere på tværs af flere telefoner, og der blev det lidt skræmmende,« siger Serge Belongie.

Den funktion krævede nemlig en central database, som han oprettede i skyen – altså hos en tjeneste som for eksempel Google – med vejledning fra AI. Og som ekspert kunne han hurtigt se, at der var masser af sikkerhedshuller. Men det ville en almindelig bruger, der aldrig har programmeret selv, måske ikke opdage.

»Jeg fik meget overbevisende hjælp, så selvom der var store sikkerhedshuller, tror jeg, at mange ville stole på, at nu virkede det hele bare,« siger Serge Belongie.

Han er udover at være professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet også leder af Danish Pioneer Centre for Artificial Intelligence, der blev oprettet i 2021, altså før hele AI-bølgen kom med ChatGPT.

Og han bruger eksemplet fra sit eget liv til at illustrere sine pointer om det, som er døbt ”vibe coding” – og nu også ”no-coding”. Altså at den kunstige intelligens nu kan skrive computerkode for os og lave apps eller spil, ud fra vores instruktioner i helt normalt sprog.

»I dag kan du få genereret computerkode af enhver slags. Det er helt reelt en revolution. Men det er stadig mere et nyt, stærkt værktøj, som et powertool på byggepladsen, end det er noget, som kan erstatte folk, der arbejder med at udvikle software,« siger professoren.

At skrive computerkoden og få et computerprogram til at køre er nemlig bare én del af arbejdet med at udvikle software.

Alligevel har udviklingen – og helt konkret lanceringen af en række nye værktøjer fra AI-selskabet Anthropic – fået aktiekurser til at styrte for en hel stribe store softwareselskaber. Forventningen på markedet er nu, at vi i højere grad bare laver software selv eller i hvert fald tilpasser den efter egne behov. Uden hjælp fra it-kyndige – alene ved at prompte, altså skrive sine ønsker til en app i helt almindeligt sprog.

Men at ”vibe coding” og kunstig intelligens skulle fjerne en masse forretning hos de traditionelle leverandører af software er en misforståelse, lyder analysen hos Serge Belongie. Disse virksomheder, som de seneste uger er blevet straffet på aktiemarkederne, vil over en bred kam ikke spille en mindre rolle i fremtiden.

»Der er en massiv mængde hype lige nu. Det er der ved alle de store teknologigennembrud. Men man undervurderer altid det, der foregår bag scenen og som ikke er selve kodearbejdet. Menneskelig dømmekraft og viden er stadig meget værdifuldt,« siger han.

Hvis virksomheder faktisk selv kunne udvikle den software, de bruger, var det bare at gå i gang. Men der er ikke tegn på, at hjemmelavede løsninger nu er på vej ind i virksomhedens maskinrum, forklarer Serge Belongie.

»Lad os tage et eksempel. De fleste virksomheder har et system til refusion af udlæg. Skal man tro hypen, skulle det være nemt at lave sådan et system, så det var nemt at bruge. Men det er det ikke, og det komplicerede er ikke selve det at kode et system,« siger han.

I praksis gør brugerne nemlig sjældent lige præcis det, man har forudset. Og sender man en hjemmelavet udgave i omløb, så skal man være klar til en masse ballade, lyder analysen.

»Så finder du ud af, at der er tusind forskellige måder, folk forsøger at bruge systemet, som du ikke har forudset. Men den slags ved de erfarne programmører med gråt skæg alt om. De har årtiers erfaring og kan forudsige problemerne,« siger Serge Belongie.

Har man ikke den viden og erfaring med helt fra starten, når man udvikler systemet, skal man kæmpe med en masse problemer bagefter.

Både med at få rettet op på eventuelle fejl og tage højde for alverdens situationer, men med tiden også tekniske problemer.

Selvom computerkoden kan være fin i første omgang, er der nemlig en grund til, at man i dag har kloge hoveder til at planlægge og bygge software. Det er et ingeniørprojekt ligesom at bygge en bro, forklarer Serge Belongie, og på hans engelske modersmål kalder man også typisk softwareudvikling for ”software engineering” – softwareingeniørarbejde.

»Man skal skille selve kodearbejdet fra alt det andet, for det er meget forskellige ting. Ingeniørdelen kræver også tekniske kompetencer, men der er også alt det andet. At forstå forretningen, ledelse af projektet, tage højde for ukendte faktorer,« siger professoren.

Den sidste del er det, som rent teknisk hedder back-end, altså systemerne bagved, som man ikke kan se, når man bruger en app eller et it-system.

»Backend er defineret som at tage højde for alt det, som ikke må ske. Man skal beskytte sig imod cyberangreb, at data ikke må blive offentliggjort. Der er en masse ting, man måske ikke lige tænker over, indtil man har rullet softwaren ud, og der er 100.000 brugere. At tage højde for alt det på forhånd er en hel disciplin i sig selv. Det kræver meget gennemtænkte løsninger,« siger Serge Belongie.

Har man ikke styr på alt det, risikerer man at stå med en større og større hovedpine, som tiden går. Inden for it-branchen taler man om teknisk gæld, altså at man står med et it-system, som rent teknisk forfalder og er svært at reparere på. Ligesom et hus, man ikke vedligeholder, indtil det er for sent.

»Nu giver man en ny generation et powertool, og de er næsten helt berusede af, hvor meget de kan kode med AI og hvor hurtigt og nemt. Og så sætter dem til at lave et it-system, der skal styre trafiklysene i en by eller afgøre, hvem der må få et banklån. Så får du noget, der ser fint ud i første omgang, men hvor hjulene så pludseligt falder af, og det hele falder sammen,« advarer han.

Som kunde skal man altså være forsigtig med ikke bare at vurdere et it-system på overfladen. For det er også vigtigt, at der er struktur, dokumentation og fremtidssikring under motorhjelmen. Det får man ikke med AI-udviklede systemer. I hvert fald ikke i dag.

»Dem, som man købte systemet af, er for længst videre og har fået deres penge. Og så står du tilbage med en stor bunke lort. Og du kan ikke reparere på det, for du ved ikke, hvordan det er bygget,« siger Serge Belongie.

Idéen om at vi fremover bare bygger it-systemer med AI og gør softwareleverandørerne arbejdsløse, giver han altså ikke så meget for.

»Nogle kommer med påstande om, at AI vil æde hele verden. Dem vil jeg gerne spørge: Hvilke stykker software, som I bruger i dag, vil I kunne erstatte med noget, I selv laver? Kan I lave Slack (et samarbejdsværktøj, red.). Kan I lave Zoom? Det er bare at bede AI om en kopi af Zoom. Men ingen er klar til det. For det handler ikke bare om den funktionalitet, du kan se på overfladen,« siger Serge Belongie.

Men det betyder ikke, at revolutionen i AI-produceret computerkode ikke får konsekvenser.

Det sker inden for det, som i branchen kaldes frontend-udvikling. Altså den kode, der skal til, for at lave en brugergrænseflade og funktionalitet i den synlige del af en app eller et stykke software.

»Frontend-udviklere er i en meget sårbar position lige nu. Mit råd til dem er at omfavne de nye værktøjer, så selve kodearbejdet kommer til at fylde meget mindre. Og så sælg din erfaring og at du tager ansvar for, at det hele virker, og at der ikke er nogen hovedpiner for kunden.«