AI sparker barriererne ned og strækker pengene

KÆRE LÆSER

Forestil dig, at du en dag vågner op og kan spille klaver. Og guitar og trommer og violin – uden at du nogensinde har øvet dig på et eneste instrument eller lært noget som helst om musikteori.

Du har med et slag fået adgang til et sprog, en systematik med tonearter, akkorder, nodelinjer og kvintcirkler, som det tidligere tog mange år at tillære sig. I hvert fald hvis man skulle op på et niveau, hvor man bare sætter sig ved klaveret og spiller ’Jutlandia’ eller ’I østen stiger solen op’.

Så langt er vi ikke nået med kunstig intelligens endnu – eller med robothænder og hvad der nu måtte være brug for af ny teknologi i det her tænkte eksempel – men det er ret meget det, som nu er sket med programmering.

Et sprog – programmering – med sin helt egen stringente logik, har tidligere krævet en hel del arbejde at mestre. Hvor en lille fejl kunne ødelægge det hele – ligesom hvis du glemte et kryds for F, når du spillede en smuk melodi på klaveret.

Men ligesom vi i dag kan få ChatGPT til at oversætte til og fra alverdens sprog, kan vi nu også få vores ønsker og tanker i almindeligt menneskesprog omsat til computernes eget, stramme sprog. Konceptet blev døbt ’vibe coding’ i løbet af 2025, da dem, som godt kan programmere, begyndte at bruge det til at lave hurtige udkast og skitser til apps eller software, uden at kode noget selv.

I dag er teknologien blevet så god, at enhver kan udvikle sin egen app fra bunden, uden nogensinde at have skrevet så meget som en ’goto’-kommando i BASIC. Og det er selvfølgelig ret vildt.

Men hvor vildt?

Jeg skrev også om vibe coding i Finans Tech i sidste uge, men siden da har jeg også fået sendt tre artikler ud, som på den ene eller anden måde handler om denne revolution.

En med Martin Thorborg og Anders Bæk, som fortæller om konceptet – og hvorfor Martin Thorborg ikke er bange for at blive udkonkurreret af hjemmelavede løsninger.

En med AI-professor Serge Belongie, som advarer imod at tro, at vi nu bare kan vibe-kode alt muligt. Der er mange andre elementer end bare selve koden, der skal være på plads, før man har en god – og sikker! – softwareløsning. Så vi skal holde fast i de gamle dyder og de erfarne programmører. Og ikke falde for hurtige sælgere med vibe-kode i tasken, der gerne vil levere software til bundpris.

»Så står du tilbage med en stor bunke lort. Og du kan ikke reparere på det, for du ved ikke, hvordan det er bygget,« sagde professoren blandt andet.

Et meget kort eksempel på computerkode, her i sproget C++, som er udviklet af danske Bjarne Stroustrup. Med AI-skabt kode kan man nu springe selve programmeringen over. Illustration: Wikipedia

Den sidste historie handlede egentlig om noget helt andet, men viste faktisk også rigtig fint, hvad det her handler om. Nemlig historien om tre erfarne iværksættere, som på et år har banket et kompliceret softwareprodukt op til sundhedssektoren.

Lidt baggrund. Jeg er gammel nok til at huske, hvordan vi sad i nullerne og puslede med HTML-kode og CSS. Det var lidt en revolution, da vi fik CMS-systemer, altså færdigbagte platforme, man kunne drible ind på sit webhotel og så bare vælge tema og farver og så fylde tekst på.

Ja, okay, det var lidt af en forenkling. Det var aldrig helt så nemt at få en webside baseret på Wordpress og temaer til at gøre lige det, man gerne ville. Og selvom der ikke længere var brug for så mange HTML-programmører til at bygge hjemmesider, var der stadig en masse, der levede af at bygge hjemmesider – nu bare som eksperter i at bruge Wordpress og de andre platforme til at få det ønskede resultat.

Man kan fortælle samme historie om programmering, hvor de første pionerer skrev maskinkode og assemblerkode, direkte til ’jernet’, altså i computerens eget sprog. Det var noget bøvl, mildt sagt, så der blev med tiden udviklet værktøjer og programmeringssprog, der gjorde det meget nemmere.

Man lagde et ekstra lag ovenpå, og en oversætter ind imellem. Her har danske it-genier i øvrigt spillet en stor rolle internationalt, med for eksempel udviklingen af C++ og C#, der i mange år har været helt centrale i udviklingen af software.

Men man skulle stadig kunne programmere, selvom man nu fik meget mere hjælp end før.

Det er også blevet utroligt meget nemmere at udvikle et computerspil. Da spilværktøjet Unity kom på markedet – også en dansk opfindelse! – faldt barrieren for at lave sit eget 3D-computerspil voldsomt.

Nu står vi så med AI-værktøjer, som ikke bare sænker barriererne, men sparker dem helt ned som helten i en Kung Fu-film. Og selvom det heller ikke denne gang gør dygtige programmører overflødige, så gør det en forskel derude.

For eksempel hos de tre iværksættere med startup’en Apylon. Fordi man i dag kan udvikle software så hurtigt ved hjælp af AI, har det ikke været nødvendigt først at hyre en håndfuld udviklere for at kunne komme i gang. Der er nu én ansat, altså fire mennesker i alt.

Helt konkret betyder det, at Apylon med de 15 mio. kr. fra investorer, rejst i efteråret, kan køre videre i 3-4 år uden indtægter eller at skulle hente ny kapital. Det er en helt anden runway, end hvis der var blevet ansat 8-10 løntunge kodekarle (m/k).

Apylon er allerede i gang med at rulle sit system til fakturering af ydelser på privathospitaler ud hos flere partnere, altså privathospitaler, som gerne vil afprøve konceptet. Om alt går vel, bliver partnerne til kunder, og indtægterne begynder at vise sig. Men det er ikke et krav enten hurtigt at begynde at skrabe penge ind hos kunderne, eller at skulle ud og rejse en ny omgang kapital efter et år.

Får vi så brug for færre programmører end tidligere? Det er et godt spørgsmål. Dem, som i dag lever af front-end-programmering, altså at bygge for eksempel alle de synlige dele af en webside eller et stykke software, vil kunne mærke det. De skal omfavne AI-mulighederne og sørge for at blive leverandører af fulde løsninger og erfaring, ikke bare kode. Det var i hvert fald rådet fra professor Serge Belongie.

Og når porten til at bygge en app bliver åbnet for alle, kan det også tænkes, at efterspørgslen på software generelt bare stiger. Og dermed også behovet for folk, der kan hjælpe, når vi rammer begrænsningerne med ren AI-skabt software.

Ligesom vi stadig har brug for dygtige fotografer, selvom vi alle kan tage et teknisk fremragende billede med vores iPhone i dag. Eller dygtige musikere – selvom du en dag pludselig kunne spille Jutlandia på klaver.

UGENS NYHEDER

Formueskat får danske iværksættere på barrikaderne. Først var der ’skatten fra helvede’ – nu er opfølgeren landet: Det socialdemokratiske forslag om en formueskat, som ifølge sådan cirka alle iværksættere, især på tech-området, vil være dybt skadeligt. Hovedpointen er, at man som iværksætter, der får noget succes og kan rejse ny kapital til en pæn værdiansættelse, risikerer at skulle betale langt mere i formueskat, end man kan tjene som stifter af en startup. Jeg har talt med to iværksættere her, der advarer imod formueskatten, samt Jeppe Rindom fra Pleo, der har gravet i erfaringerne fra Norge, hvor mange tech-iværksættere er flyttet til Schweiz. Min kollega Iben Schmidt har talt både med Peter Hummelgaard (S), som forsvarer forslaget, og med skatteekspert Henning Boye, der også peger på en mulig iværksætter-flugt som det store problem ved formueskatten.

OpenAI rejser 110 mia. dollars – heraf 50 mia. dollars fra Amazon. Penge-mængder så store, at det er svært at fatte, bliver stadig skudt ind i AI-selskaberne. I denne omgang OpenAI, som virkelig også har brug for mange penge til at holde dampmaskinen på skibet i gang. En samlet runde på over 700 mia. kr. denne gang, den største i historien – og ret interessant: 320 af de milliarder kroner kom fra Amazon. Som ellers mest har investeret i konkurrenten Anthropic.

Aftalen er dog sammensat af en masse forskellige bidder, hvor meget af det er fugle på taget. Det har Om Malik en god gennemgang af. Samtidig indgik Amazon og OpenAI en aftale om, at OpenAI skal bruge yderligere 640 mia. kr. over en årrække på at købe computerkraft hos Amazon Web Services. Og 180 mia. kr. er fra Nvidia, som jo lever af at sælge chips til bl.a. Amazon. Og således fortsætter de cirkulære pengestrømme, som gør det hele lidt svært at gennemskue.

Anthropic bliver bandlyst af Donald Trump. Imens pengene rullede ind hos OpenAI, endte konkurrenten Anthropic i et slagsmål med USA’s regering, da Anthropic stillede krav om, at dets teknologi ikke blev brugt til masseovervågning af amerikanske statsborgere eller til fuldautomatiske våben. Det fik Donald Trump til at annullere kontrakten på 1,3 mia. kroner. Samt forsøge at få Anthropic på en liste over bandlyste virksomheder, som ingen myndigheder i USA dermed måtte bruge. Og vupti, så dukkede Sam Altman op og fik en aftale. Selvom han lige offentligt havde støttet Anthropics krav. I øvrigt blev Anthropics AI-teknologi brugt i forbindelse med angrebet på Iran. (New York Times, Wall Street Journal)

Hackede overvågningskameraer var afgørende for at USA kunne dræbe Ayatollah Khamenei. Ved gennem mange år at hacke overvågningskameraer i Teheran, kunne Israels og USA’s efterretningstjenester holde øje med Irans øverste ledelses gøren og laden, blandt andet ved at holde øje med deres livvagters færden. I Danmark har vi haft en debat om brugen af overvågningskameraer fra Kina. Denne historie vil måske puste nyt liv i de overvejelser. (Financial Times).

UGENS ANBEFALING

Jeg skrev i sidste uge om, hvordan den kunstige intelligens på mange områder nu er rykket forbi der, hvor det er ’lovende’ eller med stort potentiale, til nu at være helt indlysende brugbare resultater.

Det måske tydeligste eksempel lige nu er udviklingen i AI-skabt video. Den kinesisk udviklede videogenerator Seedance 2.0 er lige nu den store ting, og min anbefaling i dag er egentlig bare at se nogle af de ting, der nu bliver skabt. Hvis man sidst tjekkede AI-video ud for 8 måneder siden og syntes, at det virkede lidt for kunstigt, så prøv igen nu.

Jeg faldt for eksempel over denne video skabt med Seedance af danske Nils Gudbjerg Aasholm, hvor Bamse og Kylling giver hinanden et ordentlig lag tæsk. Kylling har endelig fået nok, lød en af kommentarerne.

Han har også lavet en bid, hvor Bamse, som en blødere og mere korngul version af Godzilla, spreder ødelæggelse i en storby. Der er noget specielt ved at se figurer, man er vokset op med i Fjernsyn for dig, pludselig få helt andre roller.

Et andet eksempel er mere pædagogisk, nemlig et bud på, hvordan livet på Gamleborg på Bornholm kunne have set ud i sin storhedstid, også skabt helt med AI. Det er Johnny Flatov, der står bag.

Jeg faldt over begge eksempler i Facebook-gruppen AI-grafik Danmark, hvor fagfolk og folk i almindelighed deler og hjælper hinanden.