Computere kan blive tusind gange hurtigere

I dag er vores computere, mobiltelefoner og alt andet elektronik bygget op om elektroniske mikrochips, som er ved at være for langsomme til at kunne håndtere den stigende mængde data, som vi har behov for.

Derfor er forskere på Syddansk Universitet ved at finde en løsning, hvor man kan bruge lys til at lede de milliarder af informationer, som der hvert sekund sendes af sted mellem computere, telefoner og lignende. Det skriver Syddansk Universitets tidsskrift Ny Viden.

"Med de nuværende teknologier er du nødt til at sætte en masse computere sammen og lade dem arbejde parallelt, hvis dataene skal overføres meget hurtigt. Det betyder et stort forbrug af energi. De hurtigste computere i verden kræver eksempelvis en mængde energi, der svarer til, hvad en by som Odense bruger," siger Sergey Bozhevolnyi, der er professor i nanooptik på Syddansk Universitet, til Ny Viden.

Professor Sergey Bozhevolnyi regnes for en af verdens førende forskere inden for sit felt, og sammen med sit team fokuserer han på lys, fordi lys kan overføre mange flere data pr. sekund end elektronik. Sergey Bozhevolnyi mener, at den nye teknologi vil kunne gøre computere tusind gange hurtigere, end de er i dag.

Han understreger dog, at der er et stykke vej, før resultaterne i laboratorierne kan bruges i hverdagen.  Lys er ganske vist meget hurtigere, men problemet er, at det fylder op til ti gange mere end elektrisk strøm. Det skyldes, at lyset opfører sig som en bølge, og det kræver plads.

Derfor arbejder forskerne på at gøre det muligt at transportere dataene gennem lys på meget mindre plads, så det på sigt kan bruges i almindelig computere og mobiltelefoner. De arbejder med en teknologi, der kaldes nono-plasmonik. Her får de lyset til at bevæge sig langs en metaloverflade, hvor de i øjeblikket arbejder med guld som det mest egnede metal.

At bruge guld lyder umiddelbart som en dyr løsning, men Sergey Bozhevolnyi fortæller, at ét gram guld vil kunne dække behovet for mange computere.

I dag bruger man allerede lys til at transportere store datamængder, når pladsen ikke betyder så meget. Det sker bl.a. i lyslederkabler eller optisk fiber, bedre kendt som fibernet. Her flyder informationerne lynhurtigt rundt fra det meste af verden - lige indtil det når computerne, hvor der opstår en form for trafikprop. Det skyldes, at computerne bruger elektroniske kredsløb, som går meget langsommere.

"Vi håber, at vi om nogle år kan være med til at levere nogle løsningerne på de problemer, og jeg mener, at Danmark har nogle af de bedste forskere inden for området," siger den russiskfødte Sergey Bozhevolnyi.