• Opdateret 20/11/2014 kl. 12:53
Tech

Dansk firma vil ændre den globale teleindustri

For kun knap 10 mio. kr. vil det danske firma Onomondo vende op og ned på mobilindustrien i hele verden.

Artiklens øverste billede
Det danske firma Onomondo ønsker at smelte verdens netværk sammen og eliminere roaming-priser helt.

Tænk hvis alle verdens mobile netværk kunne tale sammen som om det var et stort, sammenhængene net.

Det er drømmen for den danske virksomhed Onomondo (tidligere Hello World Mobile), som har opfundet et stykke software, der ifølge virksomheden har potentiale til at ændre verden.

"Vi har bygget noget avanceret software, som vi kan bruge til simpelthen at koble netværk sammen med ved at installere det på de eksisterende systemer. På den måde skal forbrugeren ikke selv gøre noget, da vi laver ændringerne "nede i maskinrummet". Installerer man softwaren på alle systemer, snakker de sammen som et stort netværk," siger direktør og medstifter i Onomondo, Michael Bak, som vil have roaming helt afskaffet.

Roaming bruges oftest som udtryk for de dyre telefonregninger, man kan være uheldig at få, hvis man bruger sin telefon i udlandet. Men roaming er mere end bare dyre mobilpriser på ferien. Roaming giver nemlig også problemer herhjemme - både for forbrugere og netværksudbydere.

"Man kan ikke roame nationalt, altså skifte mellem de forskellige netværk herhjemme. Det giver nogle problemer, eksempelvis i Udkantsdanmark hvor alle netværk ikke dækker lige godt. Her vil vores software også kunne hjælpe," siger Michael Bak.

Roaming betyder i ordets forstand, at kunne bruge sin telefon til at ringe, skrive og gå på nettet fra, når man er uden for det område, som ens hjemmenetværk dækker. Det er altså skiftet mellem forskellige netværk, som Onomondo vil væk fra, og det er ikke set før, siger Michael Bak.

Så hvis Telenor eller 3 ikke dækker i et specifikt område, kan det stadig være at TDC's netværk er tilgængeligt. I dag kan man ikke hoppe fra netværk til netværk herhjemme, men ved at smelte netværkene sammen til ét, kan telefonen uden problemer (og uden at roame) bruge samtlige netværk til at skabe god forbindelse. Det samme gælder, når man rejser til udlandet.

"Vi snakker med operatører fra Danmark, Europa, Nordamerika og Afrika og har også efterspørgsler fra Asien og Mellemøsten," siger Michael Bak, som understreger, at operatørerne er meget positive over for teknologien, fordi den forenkler roaming-processen, som også kan være en dyr fornøjelse for operatørerne.

Onomondo har netop fået et økonomisk indspark fra Sealand Capital og kommer dermed i alt op på 1,5 mio. dollars eller ca. 9 mio. kr. i investeringer. Sealand Capital omtaler Onomondo som et firma, der har potentiale til at vende op og ned på den eksisterende telesektor.

"Vi ser et kæmpe globalt potentiale i Onomondo. Som investorer kigger vi altid efter startups, der har potentialet til at vende op og ned på en eksisterende sektor. Onomondo har med deres unikke teknologi samt deres stærke, dynamiske og kompetente team lige præcis det potentiale," siger investeringsforvalter i Sealand Capital, Søren Ammundsen.

Michael Bak forventer, at virksomheden med det økonomiske indspark er på markedet med produktet inden for seks måneder. Han tror, at produktet bliver noget, operatørerne vil tilbyde kunder i fremtiden som en reel roamingfri service. Modsat eksempelvis 3's service "3 Like Home", som ifølge Michael Bak stadig er roaming - man skifter altså stadig netværk, selvom man slipper for roaming-gebyret.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.