Tech

56 timer af din arbejdstid kan være spildt

Mange oplever daglige problemer med it-systemerne på deres arbejdsplads. Det er ikke kun irriterende, men også dyrt.

Artiklens øverste billede
Dagligt bruges der masser af minutter på at vente på at få lov til at passe sit arbejde.

Omkring hver fjerde medarbejder bruger hver dag mellem 15 og 30 minutter på computere, der ikke virker, eller maskiner, der er gået i stykker.

Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke A/S har foretaget for Avisen.dk.

Ifølge Mette Lundberg, der er direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen, skyldes problemerne oftest forældet software og hardware, der kører langsomt, mangler opdateringer eller går ned. Ofte skyldes det også, at de systemer, der arbejdes i, ikke taler godt nok sammen, og derfor er tidskrævende at håndtere eller laver fejl, når de samkøres.

- Der er ingen tvivl om, at computer- og maskinproblemer kan være en tidsrøver i dagligdagen. For den enkelte medarbejder kan det være et irritationsmoment i løbet af dagen og ugen, og for en virksomhed betyder den samlede spildtid for medarbejderne ganske meget for den samlede effektivitet, siger Mette Lundberg til Avisen.dk.

Og det er chefanalytiker Frederik I. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd enig i.

- Det kan selvfølgelig ikke afvises, at den tabte produktion, der følger de tekniske problemer, indhentes senere på dagen, ugen eller måneden, ved at personen knokler hårdere. På den anden side kan det dog heller ikke afvises, at tekniske problemer er så stor en gene, at det påvirker medarbejderens effektivitet negativt ud over den tid, problemet i sig selv varer, siger Frederik I. Pedersen til Avisen.dk og tilføjer:

- Det kan også tænkes, at det påvirker kollegers effektivitet negativt, fordi en persons tekniske problemer kan betyde, at andre ikke kan komme i gang med deres arbejde, eller at det forsinker en videre arbejdsgang.

Ifølge Frederik I. Pedersen kan den megen spildtid da også koste dyrt på virksomhedens bundlinje.

- Der er cirka 2.675.000 beskæftiget på det danske arbejdsmarked, og de arbejder i alt 3.978.000.000 timer om året. Spilder en beskæftiget 15 minutter hver dag på computer- eller maskinproblemer, løber det årligt op i godt 56 timer. Bruges blot halvdelen af denne spildtid på effektivt arbejde, ville medarbejderen kunne producere for cirka 13.500 kroner mere om året.

Gælder det hver fjerde beskæftiget, svarer det til samlet godt 9 milliarder kroner om året, forklarer han til Avisen.dk.

Kilde: Avisen.dk

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.