Fortsæt til indhold

Facebook vil bruge data til at agere marketing-konsulent

Det allestedsnærværende sociale medie Facebook har fundet en ny måde at udnytte sin enorme mængde af data om brugernes gøren og laden. Selskabet vil nemlig bruge sine data til at hjælpe virksomheder med at få feedback på deres produkter samt få information, der skal gøre marketing mere raffineret.

Tech
Ritzau Finans

Det skriver Wall Street Journal.

- Det her er et svar på interesse, vi har fået fra marketingfolk. De har spurgt til os, om vi vil hjælpe dem med at indsigt, der kan gøre dem i stand til at skabe mere effektive kampagner på Facebook og af Facebook, udtaler Matthew Idema, Facebooks chef for reklamer og produkt-marketing, til Wall Street Journal.

Facebook understreger, at al information, som selskabet giver videre til marketingformål, er anonymiserede og, at man ikke vil frigive nogle data, der kan spores til individuelle brugere.

Selskaber kan allerede i dag benytte Facebooks data til at målrette deres produkter og ydelser til brugere på det sociale medie, men nu vil Facebook altså hjælpe selskaberne med at lære mere om, hvor succesfulde deres reklamer er og, hvordan de bedre kan målrettes bestemte segmenter.

Artiklens emner
Facebook