Tech

Det store, afgørende øjeblik nærmer sig for Microsoft

Efter et fejlslagent forsøg på at erobre smartphone-markedet har Microsoft ændret strategi. Nu er det næste, slagkraftige våben snart klar: En ny version af Windows, som bliver gratis og samler alle platforme til én.

Artiklens øverste billede
Startmenuen er tilbage i Windows 10. Det endelige design er dog endnu ikke afsløret, for Microsoft justerer på det helt frem til lanceringsdagen 29. juli.

Tager man en tidsmaskine ti år tilbage og fortæller, at Microsoft denne sommer vil forære den nye version af Windows væk til alle private kunder, vil reaktionen nok være en rungende latter.

Tanken er så langt væk fra Microsofts historik, hvor salg af Windows og Office i mange år har været den helt store guldkalv, som både kunne finansiere store underskud andre steder i koncernen og et solidt overskud til aktionærerne hvert år.

Men i dag er tiden en anden. Godt nok har Microsoft stadig en markedsandel på omkring 90 pct. globalt på traditionelle bærbare og stationære computere, og Office er stadig de facto-standard i erhvervslivet. Til gengæld har Microsoft stadig ikke for alvor fået hul på markedet for smartphones og tablets, som henholdsvis Google og Apple har sat sig tungt på.

Microsoft har ellers forsøgt meget under tidligere topchef Steve Ballmer. Først en aftale med Nokia om milliardtilskud, hvis Nokia skiftede til Windows på telefonerne. Siden købte Microsoft hele Nokias telefondivision for godt 40 mia. kroner – men stadig er det under tre procent af verdens smartphones, der bliver solgt med Windows.

Nu hedder topchefen Satya Nadella, og han har skruet kraftigt på roret, siden han indtog kommandobroen. Når næste version af Windows bliver frigivet den 29. juli, vil alle forbrugere med en legitim Windows 7 eller Windows 8 på maskinen kunne hente Windows 10 gratis. Tidligere har en opgradering typisk kostet omkring 900 kr., bortset fra et introduktionstilbud på Windows 8 på 229 kr., da det kom på gaden i 2012.

»Vores forretningsmodel er stadig, at vi skal tjene penge på Windows. Det er kun opgradering, der er gratis, og kun inden for det første år. Så hver gang man køber en ny pc, vil man betale for at få Windows med,« siger Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows hos Microsoft Danmark.

At det bliver gratis at skifte til den nye version, handler om at få flest muligt til at køre den nye platform.  

Microsoft nye våben for at få et gennembrud på mobile enheder er nemlig at slå hele butikken sammen, rent teknisk, så en app udviklet til Windows-pc’en også kan køre på Windows-telefoner, på spillemaskinen Xbox og også på helt små, skrabede computere som en Raspberry Pi til 200 kroner.

»Vi vil meget gerne have en stor, fælles platform for apps. Planen er, at vi kan flytte en meget stor install base meget hurtigt, og så gør vi det attraktivt for udviklere at lave apps til denne platform,« siger Jasper Bojsen, teknologidirektør hos Microsoft.

Udviklere – dem der sætter sig og programmerer en app enten for sjov eller i håbet om profit – er nemlig helt afgørende for, om Microsoft får succes med den store satsning.

Når forbrugerne skal vælge en ny telefon, er det helt afgørende, om alle deres yndlings-apps er lavet til det styresystem – nu og i fremtiden. Fordi Windows i telefonversion aldrig har fået et gennembrud, springer mange virksomheder og udviklere derfor denne platform over og nøjes med at lave en Android- og en iPhone-version. Dem, der købte en telefon med Windows Phone, måtte ofte undvære det nye og hotte, selvom Microsoft har gjort meget for at fylde hullerne ud.

Med Windows 10 smelter det hele sammen til ét og samme system. Et teknologisk kæmpearbejde, som nok har givet mange grå hår hos Microsofts ansatte, men som nu giver Microsoft helt nye muligheder for at lokke udviklere til Windows-telefonerne.

»Det her er noget, vi har jagtet i lang tid. Det har taget tid, for det er ikke nemt rent teknisk. Og derfor er det også en utrolig vigtig milepæl for os,« siger Jasper Bojsen.

På de mobile platforme er Microsoft i en historisk set ret uvant lillebror-rolle og prøver derfor at gå nye veje for at stoppe Apples og Googles dominans.

De mange udviklere, som i dag skriver software til Windows på traditionelle computere, kan som ekstra bonus fremover også køre samme software på telefoner og tablet fra Microsoft. Men de kan også bruge samme software til apps til Android og Apples iOS.

Håbet er, at det bliver så nemt at dække hele markedet på én gang – ved at bruge Microsofts værktøjer –  at det vil myldre frem med apps til de i dag lidt oversete Windows-telefoner.

»Vi forventer, at Windows 10 kan trække markedsandelen op for Windows på smartphones. Det handler meget om, hvilken værdi man kan få fra økosystemet (udvalget af apps, red.), og vi kan nu trække værdien af økosystemet op der, hvor vi ikke er så store,« siger Jasper Bojsen.

Al snakken om økosystemer og udviklingsværktøjer vil de fleste af verdens Windows-brugere dog nok være lidt ligeglade med – de vil bare vide, om Windows 10 bliver ligeså umulig at finde rundt i, som Windows 8 var for mange.

Svaret er, at Microsoft har trukket i håndbremsen og fundet en mellemting mellem det velkendte Windows 7 og de nye takter fra Windows 8, som i høj grad var designet til tablets og andre touch-skærme.

»Der var nogle, som syntes, at vi trak innovationen lidt for langt med Windows 8. At vi glemte vores kernepublikum, som bruger tastatur og mus. Der var nogle år, hvor vi måtte læse overskrifter, som handlede om, om vi var dumme og havde tabt sutten. Så det er med ydmyghed, at vi nu er klar med Windows 10,« siger Nana Bule, direktør for forbrugerdivisionen hos Microsoft Danmark.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.