Bankerne holder stadig bitcoins ud i strakt arm
Verdens største digitale valuta burde nyde godt af den økonomiske uro i disse tider. Men så længe brugerne af bitcoins får lov til at være anonyme, vil bankerne ikke have noget som helst med det moderne alternativ at gøre.
Fem år efter opfindelsen af bitcoins har finansverdenen fortsat ikke stor fidus til den digitale valuta.
Selv om markederne i ikke mindst Sydeuropa er præget af økonomisk uro, frygt for inflation og mistillid til de politiske systemer, så vil de største banker herhjemme stadig ikke anbefale det omdiskuterede alternativ til euro, kroner, guld og værdipapirer.…


