Sådan har teknologien ændret din hverdag siden 1995

I 1995 var en applikation en form for pynt, der kunne sys på en nederdel. Tinder var placeret på toppen af bjergene. I dag er referencerammerne til de to ord en ganske anden, og det skyldes den teknologiske udvikling.

Gennem de seneste 20 år har en lang række helt almindelige hverdagsbegivenheder skiftet markant karakter. Den udvikling har Ericsson ConsumerLab, som er et globalt forskningscenter med hovedsæde i Sverige, set på.

Ericsson Consumerlab har undersøgt forbrugeradfærden inden for informationsteknologi gennem 20 år og giver med en række kortfilm et bud på nogle af teknologiens nybrud af varierende petitessegrad.

Fra små sedler til sms. I klasselokalet anno 1995 krævede det is i maven og stor diskretion at levere en besked til en klassekammerat på første række i klasselokalet. Små papirlapper blev ivrigt distribueret rundt i lokalet, når læreren vendte sig for at notere på tavlen. Var man heldig, nåede sedlen frem til rette person uden at fange lærerens opmærksomhed. I dag har sms og instant messaging overtaget de små hemmelige sedlers rolle. Ifølge Ericsson ConsumerLab sms'er 57 pct. af alle mobilejere dagligt. Blandt dem, der har en smartphone, sender 44 pct. IM-beskeder dagligt.

Artiklen fortsætter under filmen

Fra multi-player til online-spil. Den første Playstation udkom i Japan i 1994 og i USA og Europa i 1995. Sonys spillekonsol var i hård konkurrence mod Sega Saturn, der også kunne tilsluttes fjernsynet og havde indgange til to controllere. Verden over blev stuer indtaget af forventningsfulde drenge, der med sommerfugle i maven måtte vente på, at deres venner ville dø. I spillet naturligvis. For det var ikke muligt at være mere end to spillere ad gangen. I dag er spillekonsoller og computerspil stadig populære - både blandt børn og voksne. Og det er muligt at dyste mod et uendeligt antal konkurrenter på internettet verden over. Ericssons undersøgelser viser, at 63 pct. af alle internetbrugere spiller online-spil hver uge.

Artiklen fortsætter under filmen

Fra miksbånd til streaming. Du var vild med Tina. Tina var vild med Liam Gallagher. For at imponere hende, måtte du sidde i flere timer foran radioen med fingeren klar på optag-knappen for at få "Some Might Say", "Wonderwall" og andre af Oasis’ hits optaget over på kassettebånd til den ultimative kærlighedserklæring. I dag er walkman skiftet ud med smartphone, og man kan lynhurtigt lave en playliste på sin smartphone med et par svirp med fingrene. Ifølge Ericsson streamer 40 pct. af alle internetbrugere musik ugentligt.

Artiklen fortsætter under filmen

Fra kontaktannoncer til Tinder. (K)ærlig fyr søger frisk kvinde med stort Q. De små kvadratiske annoncer er stadig at finde i avisernes spalter, men i dag kan man møde potentielle kærester på en helt anden måde. Netdating er blevet en kæmpe industri. Herhjemme slog Dating.dk portene op til det virtuelle kødmarked i 1998. De senere år har app'en Tinder vundet indpas hos især de yngre generationer, som hurtigt kan finde dates ved at swipe til højre. I USA bruger 17 pct. dating-apps på deres smartphones hver måned, viser Ericssons undersøgelser.

Artiklen fortsætter under filmen

Fra videobånd til on-demand. I kældre, på lofter og i genbrugsbutikker spøger de endnu. Videobåndene med film, der kunne redde familiehyggen for en aften - hvis de ikke var gået i båndsalat. Selvom dvd'en blev lanceret i 1995, gik der flere år, før det nye medie slog igennem. De fleste hjem havde kasser eller skabe fyldt med videobånd, og det kunne tage en evighed at nå til enighed om, om Forrest Gump eller Beethoven skulle i afspilleren. I dag kan det stadig tage en halv aften at blive enige om en film, men selve processen foregår på fjernsynet, hvor man har adgang til tusindvis af film on-demand. Ifølge Ericsson ConsumerLab ser 57 pct. film og serier on-demand mindst en gang om ugen.

Artiklen fortsætter under filmen

Fra leksika til Google. Hvad hedder Rotten i Ninja Turtles, og hvor mange mål har John "Faxe" Jensen scoret på landsholdet i sin karriere? En god diskussion ved et middagsselskab hører sig til. I 1995 kunne man diskutere den slags i det uendelige uden nødvendigvis at finde frem til det rigtige svar. I dag er det næsten umuligt at stille et spørgsmål under aftensmåltidet, uden en eller flere hiver sin smartphone frem og lynhurtigt googler sig frem til svaret. Selvom der er mad på bordet, holder 37 pct. sig ikke tilbage fra at bruge en smartphone under måltidet, viser Ericssons analyser. Rotten hedder i øvrigt Splinter, og "Faxe" ramte plet fire gange.

Artiklen fortsætter under filmen

Ericsson ConsumerLab får sin viden gennem globale forskningsprogrammer baseret på interviews med 100.000 personer hvert år i mere end 40 lande og 15 millionbyer verden over. Statistisk repræsenterer synspunkterne 1,1 milliard forbrugere. Både kvantitative og kvalitative metoder anvendes.