Fortsæt til indhold

Sikkerhedsfirma udlover findeløn på halv mio. kr. for huller i Flash

En sikkerhedsopstramning fra Adobe i selskabets sikkerhedsmæssigt kritiserede Flash-platform får nu sikkerhedsfirma til at hæve dusøren for fund af Flash-huller.

Tech
mads elkær

Det amerikanske sikkerhedsselskab Zerodium har tidligere været ude og udlove en klækkelig dusør på en mio. dollar svarende til knap syv mio. kr. for at finde huller i Apples iOS9.

Læs mere om det her.

Nu er selskabet så på banen igen med en dusør på 100.000 dollar - næsten 700.000 kr. - til den første person, der kan finde en nul-dags-sårbarhed vedrørende heap protection i Adobes sikkerhedsmæssigt stærkt kritiserede Flash-platform.

Det sker efter, at Adobe med hjælp fra blandt andre Google og Microsoft uden det helt store tordenbulder introducerede heap protection til Flash i december, skriver Softpedia.

Adobes sikkerhedsannoncering kan du finde her.

Zerodium har specialiseret sig i at købe nul-dags-sårbarheder i forskellig software med henblik på videresalg af denne viden til efterretningstjenester.

Tidligere lå selskabets dusør for Flash-sårbarheder nede på 80.000 dollar.

Men ifølge Zerodiums prisliste er pengesummen blevet tilføjet yderligere 20.000 dollar som følge af Adobes introduktion af heap protection, som er en metode til at isolere dataprocesser i computerens hukommelse.

Det har sikkerhedsselskabet blandt andet annonceret på Twitter, som du kan se her.

Læs også på Computerworld:

Dansk it-sikkerhedsmand bliver jagtet af kriminelle: "Jeg forsøger for at holde lav profil"

Sådan er trusselsniveauet i Danmark lige nu: Disse ting truer især det danske it-landskab

Første gang det lykkes: Hackere lukker for strømmen til hundredevis af boliger

Artiklens emner
Adobe