Tech

Frankrig griber ind: Voldsom data-indsamling i Windows 10 er ulovlig

Microsofts massive dataindsamling og dårlige sikkerhed i Windows 10 er så voldsom, at det strider med fransk lovgivning. Microsoft får nu tre måneder til at få fejlene rettet. Ellers falder hammeren.

Artiklens øverste billede

Microsofts indsamling af bruger-data i Windows 10 er så voldsom, at det er i strid med fransk lovgivning.

Derfor skal Microsoft inden udgangen af september ændre Windows 10 på en måde, så styresystemet fungerer i overensstemmelse med franske privacy-regler.

Ellers risikerer Microsoft at blive præsenteret for en bøde på op til 11 mio. kr.

Sådan lyder det fra den franske data-beskyttelseskommission, CNIL (Commission nationale de l'informatique et des libertés).

CNIL mener, at Microsoft med Windows 10 indsamler al for meget personlig data, som oven i købet ikke bliver sikret ordentligt, når først Microsoft har høstet den.

Der er blandt andet dårlig PIN-sikkerhed, i det data blot er beskyttet med en talkode på blot fire cifre, som endda kan forsøges et ubegrænset antal gange, ligesom CNIL anfører, at Microsoft indsamler unødvendig data - eksempelvis data om, hvilke apps, brugeren har installeret og hvor lang tid, de enkelte apps er blevet anvendt.

Dette er ikke 'nødvendigt for driften af tjenesten," som CNIL skriver.

Hertil kommer, at Microsoft tracker brugerne uden at de har givet tilladelse til det, i det Microsoft ifølge CNIL installerer og aktiverer en slags annonce-ID, når Windows 10 installeres.

Denne anvendes ifølge franskmændene til at målrette annoncering i applikationer og lignende mod brugeren.

Microsoft installerer også cookies på brugerens computer uden at give brugeren mulighed for at sige nej først, lyder det fra CNIL.

Desuden har Microsoft ifølge franskmændene ikke justeret Windows 10 ind efter de ændringer på det lovgivningsmæssige område, som vi har set i den senere tid i EU med blandt andet den såkaldte Safe Harbour, selv om Microsoft nemt ville kunne gøre det via de løbende opdateringer af systemet.

Nogle af problemerne med privacy i Windows 10 kan ifølge CNIL hurtigt fikses af brugeren selv ved at ændre på default-indstillingerne.

Dette har Computerworld tidligere fortalt om, og det kan du læse mere om her.

CNIL anfører dog, at default-indstillingerne bør beskytte brugeren, så brugeren ikke bør dykke ned i indstillingerne for at få noget, der ligner acceptabel privacy i Windows 10.

Den franske data-beskyttelses-organisation har nu givet Microsoft indtil udgangen af september til at indrette Windows 10, så styresystemet fungerer i overenstemmelse med de franske regler.

Mere end 10 mio. franskmænd anvender Windows 10.

Computerworlds amerikanske nyhedsbureau har uden held forsøgt at få en kommentar fra Microsoft.

Læs også på Computerworld:

Privacy-bekymringer: Her er de data om dig, Microsoft opsnapper i Windows 10

Microsoft: Det her bruger vi dine data til - og det her indsamler vi ikke

Ulmende oprør blandt LinkedIn-brugere: Hvad er Microsoft ude på med vores data? 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.