Tech

Forskere gør dit hjemme-netværk tre gange så hurtigt

Forskere har udviklet et wi-fi-netværk, som er op mod 3,3 gange hurtigere, end det er muligt i dag. Den lynhurtige wi-fi-router ventes at blive et kommercielt produkt inden længe.

Artiklens øverste billede
Enheder, der understøtter den lynhurtige MegaMIMO 2.0-teknologi ventes i handlen inden længe. Foto: Martin Stampe

Mottoet 'hurtigere, højere, stærkere' gælder langt fra kun i de netop overståede Olympiske Lege, da de tre tillægsord snildt kan dække over, vores ønsker til wi-fi-netværket derhjemme.

Derfor er der gode nyheder fra den anden side af Atlanterhavet, hvor forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) har frembragt et wi-fi-netværk, der er tre gange hurtigere, end vi kender til i dag.

Navnet på dette fartbæst er MegaMIMO 2.0, som formentlig snart vil gå i handlen, og som er op mod 330 procent hurtigere end de nuværende wi-fi-netværk. 

Apropos det olympiske motto om at være stærkere, er der ikke kun nye hastighedsrekorder i sigte. Forskerne har også knust det fænomen, som du måske kender som spectrum crunch - eller frekvensknas på dansk.

Så ved hjælp af MIMO-teknologien (multiple-input-multiple-output), vil netværket kunne håndtere flere simultant tilkoblede smartphones, computere og tablets, end det er tilfældet i dag.

Det skriver MIT på sin hjemmeside.

MIT-forskerne forklarer på universitetets hjemmeside, at hardwaren i MegaMIMO 2.0 samlet har en størrelse som en standard-router.

Hardwaren består af en processor, et realtids-basebånd og en signalsender og -modtager, og den lynhurtige router virker ved at have flere routere til at samarbejde under motorhjelmen.

"I nutidens verden kan du ikke løse spectrum crunch-problemet ved at smide flere sendere efter udfordringen, fordi de vil stadig interferere med hinanden. Svaret er at få alle adgangspunkter til at arbejde sammen samtidigt, så man kan benytte den tilgængelige frekvens mere effektivt," forklarer ph.d-studerende Ezzeldin Hamed til MIT's hjemmeside.

Ezzeldin Hamed er blandt de tre forskere i projektet, som desuden består af lektor Hariharan Rahul og professor Dina Katabi, som er projektleder. 

De tre forskeres metodetilgang er ikke ny, da andre videnskabsfolk længe har søgt at parre flere routere sammen, så der kunne vrides højere hastigheder ud af et stærkt netværk.

"Siden spektret er knapt, er den eneste måde at forbedre den trådløse kapacitet på at tilføje flere adgangspunkter og bruge en form for distribueret MIMO-løsning," fortæller Sachin Katti, som er lektor i elektroteknik og datalogi ved Stanford University.

Sachin Katti har ikke været involveret i forskningen, men forklarer som udefrakommende ekspert, at der længe har været skepsis omkring, hvordan den tilgang kan virke i praksis.

"Holdet (fra MIT, red.) har demonstreret, at de kan løse mange af de praktiske udfordringer med distribueret MIMO-netværk," lyder det anerkendende fra Sachin Katti på MIT's hjemmeside.

Læs også på Computerworld:
Voldsomt data-boom presser mobilnetværket: wi-fi og ulicenseret LTE kan blive redningen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.