Tech

Intel sælger kontrollen over McAfee - har ikke brug for selskabet længere

Intel sælger 51 procent af aktierne i sikkerhedsselskabet McAfee - i dag Intel Security - som nu skal stå på egne ben igen. Salget skyldes en særlig udvikling i markedet. I kulissen truer retsopgør med stifter John McAfee.

Artiklens øverste billede
Foto: Paul Sakuma/AP

Intel sælger ud af sin ejerandel af sikkerhedsselskabet McAfee, som fremover skal fungere som et selvstændigt og selvbestemmende selskab.

Køberen er kapitalfonden TPG, der overtager 51 pct. af aktierne i Intel Security/McAfee, mens Intel beholder de resterende 49 pct.

TPG betaler Intel 3,1 mia. dollar i kontanter for ejerandelen i MacAfee, som Intel selv købte i 2010 for 7,7 mia. dollar - dengang 45 mia. kr.

Det kan du læse mere om her.

Dengang undrede en del brancheanalytikere sig over, at Intel som chip-producent ville ind på it-sikkerhedsmarkedet.

Fra Intel var begrundelsen imidlertid, at pc-sikkerhed var af allerhøjeste betydning, og derfor gav det for selskabet god mening at købe sig adgang til McAfees ekspertise og løsninger.

I dag har markedet imidlertid flyttet sig: Udviklingen på it-sikkerhedsområdet rykker med hastige skridt i dag mod cloud- og server-områderne, der er områder, hvor McAfee ikke er særligt godt positioneret.

Intel omdøbte i 2014 McAfee-forretningen til 'Intel Security,' men ifølge Intel skal McAfee fremover operere som et selvstændigt sikkerhedsselskab.

Ifølge Intel bliver selskabet en af de største såkaldte 'pure play' it-sikkerhedsselskaber i verden med en markedsværdi i omegnen af 28 mia. kr.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau kan det dog meget vel være, at planen om at omdøbe sikkerhedsselskabet til det oprindelige McAfee vil løbe ind i problemer.

For i kulissen lurer selskabets oprindelige stifter, John McAfee, der i mange år intet har haft at gøre med selskabet.
Intel har tidligere været i dialog med John McAfees selskab, MGT Capital Investments angående MGT's plan om en navneændring til John McAfee Global Technologies.

Disse planer har Intel modsat sig.

Selskabet har således bedt John McAfee bekræfte, at han ikke vil ændre navn til noget, der "inkluderer McAfee-varemærket."

Det har fået John McAfee til at indbringe sagen for det amerikanske retssystem, som han vil have til at afklare, hvorvidt hans anvendelse "eller reference til det personlige navn John McAfee i erhvervsøjemed" på nogen måde krænker Intels varemærker.

Han mener, at Intel "aldrig konsulterede, bad om eller på anden måde erhvervede sig retten til McAfee-navnet" men alene navnet "McAfee Antivirus."

Læs også på Computerworld:

McAfee eftersøgt for mord efter lang tids nedtur

Købte McAfee for gigantbeløb - men nu vil Intel måske sælge McAfee igen

Sådan skaber Intel sikkerhed i skyen med McAfee

McAfee-skaber vil bygge netværks-gadget, der gør dig helt anonym 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.