Telia køber norsk mobilfirma for milliarder - planer om at købe TDC løber ud i sandet
Telia køber det norske mobilselskab Phonero og dropper dermed efter alt at dømme alle planer om at købe TDC.
Telia lægger 2,3 mia. kr. på bordet for at overtage det norske mobilselskab Phonero, der blev stiftet i 2008 og som i dag har 25.000 erhvervskunder med i alt omkring en kvart mia. mobilabonnementer.
Med købet dropper Telia efter alt at dømme alle planer om at købe danske TDC, vurderer aktieanalytiker Morten Imsgaard, Sydbank.
I en kommentar skriver han ifølge Ritzau, at Telia med købet af Phonero bør blive 'fjernet fra listen af mulige TDC-bydere (meget kort liste efterhånden), og vi må erkende, at salg i denne omgang afhænger af kapitalfonde, hvilket er mindre sandsynligt."
Telia var meget tæt på at fusionere med Telenor for et års tid siden. Planerne gik imidlertid dengang i vasken efter indblanding fra EU.
Det kan du læse mere om her.
Beslutningen om at annullere fusionen ramte især TDC, vurderede Morten Imsgaard dengang, hvilket du kan læse mere om her.
TDC solgte for nogle måneder siden hele den svenske forretning fra for 2,3 mia. danske kroner til svenske Tele2.
TDC pegede dengang på, at frasalget afsluttede den strategiske gennemgang af selskabet, der viste, at 'Tele2 er en bedre, langsigtet ejer af TDC Sverige, og den opnåede pris overstiger værdien ved fortsat TDC-ejerskab," som det hed.
Der var senest i sommer rygter om, at TDC var ved at blive solgt, men dette afviste selskabet dog blankt.
Det kan du læse mere om her.
Læs også på Computerworld: