Rumveteranen "Vanguard I" er i dag truende rumskrot
Tusindvis af små og store stykker rumskrot truer med at ramme rumsatellitter til skade for moderne teknologi såsom gps. Et kunstprojekt skal sætte fokus på problemet.
I rummet suser den snart 60-årige, amerikanske satellit "Vanguard I" rundt om jorden med ufattelig hastighed. Bare 133 minutter tager en runde om kloden. Den smukke satellit blev sendt op i 1958 i rumalderens tidligste dage, men stoppede efter knap syv år med at sende signaler hjem til Jorden. Den mistede sin funktion og blev, ja, rumskrot. Et flyvende…

