De bliver kaldt spilnørder - men delte 640 mio. kr. mellem sig i 2016
Der var sidste år flere seere til en esportsfinale, end der var til den afgørende kamp om NBA-mesterskabet.
En fedladen knægt med uren hud sidder dag ud og dag ind foran sin computer og gamer, mens han drikker sodavand og spiser chips.
De fleste af os kender ovenstående, klichéen om personen der dyrker esport.
Men hvor klichéen om computernørderne stadig lever i bedste velgående i dele af samfundet, er den blevet forvandlet til kolde kontanter og superstjernestatus i esportsindustrien, der er stærkt voksende i både ind- og udland.
»Den kommercielle udvikling på verdensplan har været eksplosiv, og prognoser viser, at udviklingskurven fortsat vil være opadgående i de kommende fem år,« siger sportsøkonom Kenneth Cortsen.
Han bliver bakket op af en ny undersøgelse, som er lavet i samarbejde mellem konsulenthuset Verve Search og bookmakeren Unibet. I undersøgelsen bliver der sat fokus på den voldsomme udvikling i esporten.
Det fremgår, at der i 2016 blev uddelt pengepræmier for i alt 93,4 mio. dollars, svarende til omkring 640 mio. kr., på tværs af alle turneringer i esport.
Det er en stigning på 42 pct. i forhold til 2015 og mere end en firedobling sammenlignet med de sammenlagte præmiepenge i 2013. Samtidig forventes det, at der bliver fordelt 150 mio. dollars mellem computerspillerne i 2017.
Præmiepengene ekploderer i esport:
(Det samlede antal præmiepenge på tværs af alle turneringer det pågældende år)
| Mio. kr. | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 (estimeret) |
|---|---|---|---|---|---|
| Præmiepenge | 146,4 | 252,4 | 450,8 | 638,9 | 1.026 |
Kilde: Undersøgelse fra Verve Search og Unibet
13.555 professionelle esportsudøvere kæmpede i 2016 om de mange præmiepenge, viser den nye undersøgelse. Det svarer til, at hver esportsudøver i gennemsnit havde en indkomst fra computerturneringer på 47.131 kr. sidste år.
Antallet af professionelle esportsudøvere er også gået frem:
| Mio. kr. | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 |
|---|---|---|---|---|---|
| Antal professionelle | 4.246 | 5.280 | 7.447 | 13.095 | 13.555 |
Kilde: Undersøgelse fra Verve Search og Unibet
De bedst betalte esportsstjerner ligger dog langt over det niveau.
Den 27-årige amerikaner Saahil Arora, der er bedre kendt under navnet Universe, skulle være den esportsudøver, som har tjent flest penge gennem karrieren.
Gennem hans fem-årige karriere har han i alt vundet 18,5 mio. kr. i præmiepenge.
Danske Rasmus Filipsen følger dog også godt med, da han har tjent knap 10 mio. kr. i præmiepenge på spillet Dota 2. Det rangerer ham som den 15. bedst indtjenende esportsudøver gennem tiden på verdensplan.
De fem mest vindende danskere i forhold til præmiepenge i karrieren:
| Navn | Gamernavn | Spil | Samlet indtjening i præmiepenge i mio. kr. |
|---|---|---|---|
| Rasmus Filipsen | Misery | Dota 2 | 9,1 |
| Johan Sundstein | N0tail | Dota 2 | 7,2 |
| Andreas Nielsen | Cr1t | Dota 2 | 5 |
| Andreas Højsleth | Xyp9x | Counter-Strike | 2,7 |
| Peter Rasmussen | dupreeh | Counter-Strike | 2,7 |
Kilde: Undersøgelse fra Verve Search og Unibet
Men kommer de største stjerner inden for esport til at tjene penge på samme niveau som de bedst betalte i fodbold, golf og lignende?
Det virker nærmest som et spørgsmål om tid, hvis man ser på udviklingen i esport.
»De største stjerner (i esport, red.) har flere følgere på sociale medier end hele den danske Superliga tilsammen, de samler tusindvis af tilskuere og millioner af seere til de store turneringer, og de præsterer på absolut eliteniveau. Når fans står i kø i flere timer for at få en selfie, er det ikke et spørgsmål om, hvornår de bliver stjerner, men hvor store de er og kan blive,« siger Steen Laursen, kommunikationsansvarlig i RFRSH Entertainment, der er en stor dansk esportssatsning.
Der er blevet skudt et trecifret millionbeløb i RFRSH Entertainment, og det er da også med et økonomisk afkast for øje, at investeringen er foretaget.
»Det gøres kun, fordi man ser et enormt potentiale i både hold, medierettigheder, kommercielle partnerskaber og eventuelt turneringer. Vi er stadig i investeringsfasen, hvor vi bygger på i forhold til at optimere holdenes performance, brands og organisation, men naturligvis er investeringen lavet, fordi vi ser et stort potentiale i branchen,« siger Steen Laursen.
Undersøgelsen fra Verve Search og Unibet viser også, at der i 2016 var flere seere til League of Legends-esportsfinalen, end der var til den sidste og afgørende kamp i NBA-finaleserien mellem Cleveland Cavaliers og Golden State Warriors.
Sportsøkonom Kenneth Cortsen er da heller ikke i tvivl om, at væksten i esport kun vil fortsætte, fordi den har fået fat i købelystne markeder som Asien og USA.
»Esport er et markedsføringsmæssigt drømmeunivers, fordi sporten rammer unge målgrupper, der er interessante for brands at engagere sig med, da disse målgrupper ikke har fastgroede brandpræferencer på samme måde som ældre målgrupper,« siger han.
