Tech

Facebook hærges af reklamevirus

En ondsindet virus har indtaget det sociale medie Facebook og sender virusbefængte beskeder videre.

Artiklens øverste billede
Virusset, der går under navnet Vikin, bliver spredt både via facebookopslag og i private beskeder i Messenger. Arkivfoto: Timur Emek/AP Photo/dapd

En virus hærger på Facebook og den tilhørende beskedapplikation, Messenger.

Peter Kruse, der er IT-ekspert i firmaet CSIS Security Group, blev søndag opmærksom på den ondsindede virus, der ifølge ham kan have ramt i tusindvis.

- Det er svært at sige, hvor mange der er tale om, fordi man kan være ramt uden at vide det. Det kan være 10.000 eller 100.000, men det er med sikkerhed mindst tusind mennesker alene i Danmark, siger han.

Ifølge Peter Kruse overtager virusset ikke identiteter. Derimod klikker den ind på flere reklamer, hvilket sikrer bagmændene penge.

Den kan også klikke ind på andre hjemmesider. Det kan give computeren flere virusser, der kan skabe langt større problemer for de berørte.

Virusset, der går under navnet Vikin, bliver spredt både via facebookopslag og i private beskeder i Messenger. Det sker ved, at man modtager et link til en video fra en ven eller bekendt.

Linket fører til en hjemmeside, der ligner YouTube, og som fortæller, at man skal installere et plug-in for at se videoen. Gør man det, installerer virusset, og det vil sprede sig videre gennem vennenetværket på Facebook.

Derfor skal man være opmærksom på, at man kun installerer plug-ins fra kendte afsendere. Er uheldet ude, skal man slette udvidelsen, genstarte sin browser og lave et nyt kodeord til Facebook.

Det kan tager timer eller dage, før virusset ikke rumsterer online længere, mener Peter Kruse.

Det er ifølge ham langtfra det sidste, vi har set til de ondsindede angreb via Facebook, fordi vi har større tillid til det sociale medie end eksempelvis mail.

- De kriminelle har set, at Facebook er en oplagt platform til at sprede ondsindet kode, og det kommer vi desværre til at se dem misbruge i fremtiden også, siger han.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.