Weekend

Christian Mørk leverer varen i sin roman om en gammel nazispion

”I gode hænder” fortæller en vigtig historie. Ikke bare om historiske traumer, men også om de dunkle kræfter i os alle.

Forfatter Christian Mørk er aktuel med romanen 'I gode hænder'. Den er baseret på hans egne oplevelser med en effektiv healer, der siden viste sig at være en af danmarkshistoriens mest berygtede Gestapo-agenter. Foto: Finn Frandsen

Roman

Christian Mørk

I GODE HÆNDER

219 sider, 299,95 kr.

Gyldendal

Christian Mørk fortsætter sit projekt med at lade såkaldt normale personer møde mere ekstreme typer, som han indledte i ”Kujonen” sidste år. Selv om det dæmoniske og gotiske stadig er til stede i romanuniverset, er det nu som en del af psykologiske spil.

Titlens ”gode hænder” er grove og knudrede, og de tilhører en kvinde sidst i 60’erne, Agnes Loumann, der praktiserer lymfedrænage, dvs. massage med det formål at lade kroppens affaldsstoffer få lettere afløb ved stimulering af lymfesystemet. Kvaksalveri, vil nogle hævde, men hendes patienter har glæde af hendes lægende kunnen.

Det bliver også tilfældet for den 16-årige Gustav Aagerup, der lider af voldsom astma. Problemet med at trække vejret har holdt ham uden for mange af kammeraternes aktiviteter. Samtidig er han blevet lidt af et mobbeoffer.

Det er med nogen skepsis, han følger sin mors instruks om at opsøge fru Loumann i hendes mørke lejlighed på Frederiksberg. Der har været for mange skuffende mirakelkure. Men allerede kort inde i første behandling kan han mærke en markant forskel.

Under de ugentlige besøg begynder en samtale mellem de to. Agnes, hvis foretrukne facade mod verden er afvisende utilnærmelighed, får tillid til den unge Gustav, dels fordi hun kan lide ham, dels fordi hun kan bruge ham.

Det bliver efterhånden klart for Gustav, at der er et lidt specielt problem med Agnes og hendes forhold til omgivelserne. At det hænger sammen med hendes fortid som sygeplejerske med tjeneste i Tyskland under Anden Verdenskrig – historien foregår i 1984 – bliver også efterhånden klart.

Men kan Gustav stole på, hvad Agnes betror ham? Han er ikke sikker, og da hun giver ham et meget kontant råd om, hvordan han skal behandle sine plageånder, aner han, at Agnes har dunkle erfaringer, der har at gøre med hendes valg af side under krigen.

Magtens brutale skønhed

Agnes blev i sin tid grebet af den magt over andre mennesker, som nazisterne brugte helt bevidst i deres ideologi. Hun har ikke på noget tidspunkt efter krigen fortrudt, men har holdt sig i en tilbagetrukket position, selv om hun i sin tid gjorde, hvad hun kunne for at sløre sit spor.

Efterhånden som hendes fortid afdækkes, får Gustav et billede af et menneske, for hvem nazismens overmennesketro passer fint med det personlige driftsliv.

Romanen, som tager afsæt i forfatterens personlige oplevelser med en astmabehandling hos en privatpraktiserende terapeut med en blakket fortid, er et studie i magtens og voldens natur og fascinationskraft.

Gustav fristes også selv af den brutale magt. Han kompenserer for sin svækkede krop med både voldsfantasier og en enkelt praktisk øvelse, der til fulde demonstrerer, at vold ikke pr. automatik mødes med etisk begrundede sanktioner.

Konflikten mellem det gode og rationelle liv, som det leves i Gustavs intellektuelle og politisk vakte miljø i en af de nordlige forstæder til København – og så den mørke, snavsede lejlighed på det gamle Frederiksberg understøtter konflikten mellem fortid og nutid, styrke og svaghed, det underbevidste og det bevidste.

Christian Mørk har ikke så meget villet skrive en historie om historiske traumer som om de kræfter i mennesker, der fører til netop den slags traumer.

LINK: Køb e-bogen her

BRANCHENYT
Læs også