Weekend

Berlin nægter at blive pæn og friseret

Efter Murens fald blev Berlin håbet for en generation af unge, der revitaliserede nogle af 68’ernes frihedsidealer. I dag er Tysklands genforenede hovedstad blevet voksen, men stærke kræfter holder fortsat liv i frisind og hedonisme.

På Hotel Provocateur skal man få lyst til at blive i sengen. Foto: Hotel Provocateur

Da jeg havde været i Berlin de første 20 gange, holdt jeg op med at tælle. Jeg tog gerne bussen, ofte improviseret og uden returbillet. Det var den slags friheder, man kunne tillade sig at tage som studerende i midten af 1990’erne. I hvert fald på humaniora. Rejsen var altid uspektakulær, færgemaden stabilt middelmådig, og som et fast tilbagevendende ritual delte den notorisk halvgnavne buschauffør kuponer ud til toldfri shopping i supermarkedet, inden vi gik om bord.

En sommer besluttede jeg mig for at blive længere, og via lokale venners hjælp fandt jeg sammen med min kæreste en højloftet toværelses lejlighed på Kollwitzstrasse i Prenzlauerberg. Udlejeren, som hed Heike, lod nogle sort-hvide nøgenbilleder af sig selv ligge fremme på stuebordet som en påmindelse om, hvem der boede der. Hun tog omkring 250 D-mark om måneden, eller hvad der svarede til i underkanten af 1.000 kr. At tjene noget særligt på boligudlejning var ikke på mode...

Læs også