Far vild, eller find hjem på kunstmuseet Aros
Ny udstilling på kunstmuseet Aros byder på refleksioner over, hvordan vi kan tænke og tale om at have et hjem.
Lever vi i hjemløshedens tid? Er vi blevet så nomadiske i vores karriere, parforhold og i livet som sådan, at vi har yderst vanskeligt ved at finde noget, som vi kan kalde for hjem? Det er i al fald en af de følelser, som man går rundt med undervejs i den nye udstilling, som kunstmuseet Aros åbnede fredag.
Titlen er ”Far From Home”, og tematikken er umiskendeligt en undersøgelse af, hvad hjem egentlig er for en størrelse. Udstillingen er kurateret af direktør Erlend Høyersten, der beretter om en personlig motivation.
En stemme i debatten
»Jeg føler mig hjemme på én måde i Bergen og en helt anden måde i Aarhus. Der er en form for splittelse i min erfaring med at have et hjem,« fortæller museumsdirektøren, der har brugt sin personlige erfaring til at skabe en udstilling, der fremviser tanker og refleksioner over hjem.
Jeg føler mig hjemme på én måde i Bergen og en helt anden måde i Aarhus. Der er en form for splittelse i min erfaring med at have et hjem.
Alle værker på udstillingen er således udvalgt, fordi de siger et eller andet om at have eller netop ikke have et hjem. Denne tilgang ligger i tråd med museets ambitioner om at være et sted, der bidrager til en samfundsdebat og til en kontinuerlig forhandling om, hvem vi er som mennesker.
»Vi vil gerne være en stemme i den offentlige debat, og vi vil især gerne muliggøre, at alle typer mennesker får en stemme ved at gå ind og opleve, tænke og føle den kunst, vi udstiller,« fortæller Erlend Høyersten.
Vandring efter hjem
Det er muligt, at udstillingens overordnede tema er hjem, men det fragmentariske og udskiftelige går igen. I Marianne Heskes værk “Prosjekt Gjerdeløa” er en fjeldhytte pillet fra hinanden og sat op på et museum. Igen og igen er denne handling sket, så selv den solide fjeldhytte synes rodløs.
Nationalstatens død eller måske rettere en sammensmeltning af alle planetens nationer finder sted i Gardar Eide Einarssons store bunke af flag. Aros’ klenodie over alle, den enorme, men alligevel lille dreng Boy er placeret i et rum fuldt af spejle og multiplicerer dermed både sig selv og beskuerne i det uendelige. Og i Noelia Mora Solvez’ betagende videoværk ”Birds” er menneskene ganske vist spærret inde i bur og opfører sig som fugle, men de er også fulde af krop og virkelyst.
En vandring rundt i ”Far From Home” er som at gå rundt og lede efter et hjem. Måske finder man det, måske gør man ikke, men i så fald vil der måske være noget interessant i hjemløsheden.