»Lamper er for huset, hvad sko er for en kvinde«
Sådan siger Sanne Lønskov, som er flyttet fra en lejlighed i Valby til en villa i Holte, så hun og familien kunne få lys, luft og grønne områder omkring sig. De nyder deres gamle, charmerende villa, hvor der er plads til au pair i kælderen, teenager på loftværelset og walk-in-closet – til sko!
Er man kendt i det såkaldt grønne område i Nordsjælland, ved man, at forstaden Holte, der ligger 19 km nord for København, er et fredfyldt og naturskønt sted, hvor man finder det meste – dog ikke det vilde kultur-, café- og natteliv, men det er heller ikke den typiske Holte-borgers tanke med at bo netop her. Det er et trygt sted at lade sine børn vokse…


