Der er noget fascinerende ved langtidsholdbare atleter som Caroline Wozniacki, der bliver ved med at kunne udfordre sig selv og holde sig på toppen, mener Jørgen Leth og en idrætshistoriker. Lørdag aften blev tennisstjernen for anden gang kåret til Årets Sportsnavn.
Der sker ofte noget ekstraordinært, når det handler om Caroline Wozniacki.
Derfor kunne den danske tennisstjerne selvfølgelig ikke nøjes med at blive kåret til Årets Sportsnavn 2018 lørdag aften. Den 28-årige atlet skrev også historie.
Jovist, både svømmeren Mette Jacobsen og racerkøreren Tom Kristensen er ligeledes blevet kåret til Årets Sportsnavn to gange, ligesom håndboldkvinderne og ”guldfireren” har modtaget prisen henholdsvis tre og to gange med skiftende besætninger.
Jeg bøjer mig for hendes holdbarhed. Det har jeg stor respekt for.
Jørgen Leth om Caroline Wozniacki
Caroline Wozniackis bedrift var imidlertid historisk på grund af spændet mellem de to sejre – fra 2010 til 2018. Til sammenligning gik der henholdsvis fire og tre år mellem Mette Jacobsen og Tom Kristensens priser.
Når man udviser den form for langtidsholdbarhed, aftvinger det respekt fra forfatteren, filmskaberen og cykelkommentatoren Jørgen Leth.
»Jeg kunne for eksempel enormt godt lide Torben Ulrich, fordi han var så holdbar som tennisspiller og kunne blive ved med at forny sig. Det er virkelig vigtigt for en atlet. Jeg nyder at se de atleter, der ikke bare bruger deres kraft, men også deres intelligens og finder en måde at drage nytte af deres erfaring,« siger Jørgen Leth.
Caroline Wozniacki, 28 år.
Professionel tennisspiller.
30 turneringsejre i karrieren.
Sejre i 2018:
- Australian Open, januar.
- Eastbourne, juni.
- China Open, oktober.
Aktuel placering på verdensranglisten: 3.
Præmiepenge i karrieren: 220 mio. kr..
Kåret til Årets Sportsnavn i 2010 og 2018.
Jørgen Leth har altid fundet sine helte blandt de langtidsholdbare atleter, siden han som barn betragtede de erfarne cykelstjerner folde sig ud på Aarhus Cykelbane. Nu følger han begejstret atleter som fodboldstjernen Gianluigi Buffon på 40 år – »ham kan jeg fandeme godt lide« – cykelrytteren Alejandro Valverde, der som 38-årig blev verdensmester for første gang, og tennisspilleren Roger Federer, der har været en dominerende faktor i næsten 20 år.
»De bliver hele tiden bedre, og deres stil bliver mere tydelig med årene. Det er fantastisk at følge med i. Det siger meget om deres mentale styrke, at de bliver ved med at have lysten til at eksperimentere med deres spil og udvikle sig. Det er en evne, som kun de allerstørste atleter har, « siger Jørgen Leth.
Gråd og kronisk sygdom
Caroline Wozniackis holdbarhed vil formentlig skaffe hende en særlig plads i historien – ligesom en atlet som Paul Elvstrøm, der vandt fire OL-guldmedaljer i træk – mener både Jørgen Leth og Jørn Hansen, idrætshistoriker og professor ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.
»Det er bestemt ikke almindeligt, at man som individuel sportsudøver har kunnet holde sig på toppen i så mange år. Det kræver en kolossal viljestyrke,« siger Jørn Hansen.
Årets Sportsnavn blev første gang kåret i 1991. Siden da er hæderen gået til følgende:
1991: Mette Jacobsen, svømning
1992: Jesper Bank, sejlsport
1993: Damelandsholdet, håndbold
1994: Damelandsholdet, håndbold
1995: Mette Jacobsen, svømning
1996: Bjarne Riis, cykling
1997: Wilson Kipketer, atletik
1998: Letvægtsfireren, roning
1999: Camilla Martin, badminton
2000: Damelandsholdet, håndbold
2001: Thomas Bjørn, golf
2002: Tom Kristensen, motorsport
2003: Nicki Pedersen, speedway
2004: Letvægtsfireren, roning
2005: Tom Kristensen, motorsport
2006: Mikkel Kessler, boksning
2007: Rasmus Quist og Mads Rasmussen, roning
2008: Herrelandsholdet, håndbold
2009: Lotte Friis, svømning
2010: Caroline Wozniacki, tennis
2011: Jeanette Ottesen, svømning
2012: Lasse Norman Hansen, cykling
2013: Maja Jager, bueskydning
2014: Camilla Pedersen, triatlon
2015: René Holten Poulsen, kajak
2016: Pernille Blume, svømning
2017: Viktor Axelsen, badminton
2018: Caroline Wozniacki, tennis
En flig af den ekstraordinære viljestyrke og koncentration, der har gjort det hele muligt for Caroline Wozniacki, blev åbenbaret, da Jyllands-Posten bad om en kommentar til denne artikel.
»Caroline har besluttet ikke at lave nogen interviews, inden den nye sæson går i gang. Hun bruger sin tid på at forberede sig på bedst mulig måde og har derfor valgt at skære alle unødige forstyrrelser væk,« lød meldingen fra træneren og faren Piotr Wozniacki.
Den usædvanlige målrettethed blev allerede synlig, da hun som 12-årig smilende udtalte sig på landsdækkende tv:
»Jeg tror slet ikke, at jeg nogensinde kan stoppe. Jeg vil være nummer ét i verden og vinde alle Grand Slam-turneringerne«.
Den slags drømme kan alle børn have. Anderledes unikt er det at opnå det. Otte år efter tv-interviewet toppede den 20-årige Wozniacki verdensranglisten og bevarede den i 67 uger fra 2010 til 2012.
Undervejs har hun nået – og tabt – to US Open-finaler, men dalede også ned til en placering som nummer 74 på verdensranglisten i august 2016, inden Caroline Wozniacki for alvor slog tilbage.
Hendes trillende tårer understregede, at det var et livsmål, der var blevet nået lige dér i Melbourne under Australian Open i januar 2018 med karrierens første grand slam-titel. Caroline Wozniacki var tilbage som verdens nummer et.
Modgangen har dog ikke sluppet hende helt. I oktober afslørede hun, at hun lider af leddegigt, og hvad så med karrieren?
Indtil videre ser den kroniske sygdom ikke ud til at stoppe atleten, der som 12-årig spåede, at hun aldrig ville stoppe med at spille tennis – og derfor er der stadig mulighed for, at Caroline Wozniacki kommer til at levere noget ekstraordinært.
»Jeg bøjer mig for hendes holdbarhed. Det har jeg stor respekt for. Det tæller meget i min bog, at hun har det mod og den styrke, der skal til for at blive ved med at holde sig på toppen, « siger Jørgen Leth.