Weekend

Dansk forskning i udeskole lovprises i udlandet

»De danske forskere er vores fyrtårn og inspiration,« siger fransk forsker.

Når børn bruger kroppen og sanserne i undervisningen, husker de bedre, hvad de lærer, er en af tankerne bag udeskole. Arkivfoto: Stine Bidstrup

Folkeskoleelever, som jævnligt bliver undervist udendørs af en engageret lærer, er i gennemsnit mere motiverede for at gå i skole.

De er mere fysisk aktive, og de lærer måske endda lidt mere, når de regelmæssigt kommer ud for at lave undersøgelser og opgaver i naturen og byen.

Det viser resultaterne af et stort dansk forskningsprojekt.

Forskerne, som står bag projektet, er de første i verden, der har lavet videnskabelige forsøg med udeskole, som er en undervisningsmetode, hvor elever jævnligt bliver undervist andre steder end på skolens areal.

Udeskole-forskningen fra Danmark er derfor berømt i udlandet, skriver Videnskab.dk.

»De danske forskere er vores fyrtårn og vores inspiration,« skriver Iris Chabrier-Trinkler, der forsker i udeskole og er ph.d. på Sports- and Socialvidenskabelig Laboratorium på Strasbourg Universitet i Frankrig, i en mail til Videnskab.dk.

Langt foran USA

Den amerikanske lektor Ming Kuo kigger også misundeligt over Atlanten:

»Danmark er langt, langt foran USA, når det kommer til at implementere og udvikle udeskole. Den danske forskning er også på forkant. Forskerne er produktive og fremragende,« lyder det fra Ming Kuo, der er lektor på University of Illinois i USA og forsker i by-skoves effekt på helbredet.

Læs også: Folkeskoler med udeundervisning har mere motiverede elever

Samme vurdering kommer fra flere andre udenlandske forskere, blandt andre den tyske professor Ulrich Dettweiler:

»Den danske forskning er førende og har haft stor indflydelse på feltet internationalt,« siger Ulrich Dettweiler, der er professor i pædagogik på Universitetet i Stavanger, Norge.

»Forskningen er banebrydende og meget stærk, både når det kommer til kvaliteten og antallet af observationer. Der er ikke noget sammenligneligt noget andet sted i verden,« tilføjer han.

»Umuligt at komme uden om de danske forskere«

Den danske udeskole-forskning, som får ros fra udlandet, blev gennemført i 2013-2017 af forskere fra Københavns Universitet, Steno Diabetes Center Copenhagen og VIA University College, Aarhus Universitet.

I et projekt kaldet Teachout testede forskerne, hvordan 3.-6.-klasseselever trivedes og klarede sig fagligt, når de blev undervist ude i forskellige fag cirka fem timer om ugen.

Med test og anerkendte metoder målte forskerne elevernes præstationer, trivsel, motivation og fysiske aktivitet. De sammenlignede klasserne med udeskole med parallelklasser, der ikke blev undervist regelmæssigt ude.

»Det er næsten umuligt at komme uden om de danske forskere, hvis man er interesseret i udeskole,« siger Rolf Jucker, der er direktør for Swiss Foundation for Environmental Education – en schweizisk organisation, som arbejder for at fremme undervisning i miljø og bæredygtighed.

»Her i Schweiz, men også i Østrig, Tyskland og Frankrig bliver den danske forskning i den grad opfattet som den gyldne standard på området,« tilføjer Rolf Jucker, der selv har publiceret flere videnskabelige artikler om, hvordan miljø og bæredygtighed kan blive en del af skolens undervisning.

Læs også: Hvordan reducerer vi fravær og giver alle elever lyst til at gå i skole?

Teachout er ikke perfekt

Selv om Teachout bliver skamrost i udlandet for at være det bedste, der hidtil er lavet, er det dog ikke et fuldstændig perfekt forskningsprojekt.

Projektet har blandt andet den svaghed, at de lærere, der i forsøgene lavede udeskole, selv meldte sig til at være med. De var ildsjæle, som i forvejen havde en forkærlighed for at tage eleverne med ud.

Derfor kan forsøgene ikke endeligt påvise, om det er udeskole i sig selv, der gavner børnene – det kan lige så vel være lærernes store engagement, der smitter af på børnene og gør dem mere motiverede.

Og ligesom med al anden videnskab, skal resultaterne fra projektet genfindes i flere forsøg, før man kan vide med sikkerhed, om de gælder generelt.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

BRANCHENYT
Læs også