Serier

Verden tabte mere end 28 millioner leveår i 2020, men Danmark gik fri

Forskere fra Oxford University har set på, hvor mange tabte leveår - "Years of life lost" - 37 lande har mistet i 2020.

Corona rammer verden
Forskere fra Oxford University har set på, hvor mange tabte leveår -‘Years of life lost’ - 37 lande har mistet i 2020. Når man ser på tabte leveår, vil et ungt menneskes liv, der måske har 70 forventede leveår tilbage, bidrage med flere år i statistikken end et ældre menneskes liv. Illustration: Thorgerd Broni

Mere end 28 millioner leveår blandt befolkningen i 37 lande er tabt i år 2020, mens landene har bokset med coronapandemien.

Det konkluderer et nyt studie i tidsskriftet BMJ, der også kommer frem til, at Danmark – samt fem andre lande – ikke har oplevet forhøjet dødelighed i pandemiåret, ifølge Videnskab.dk.

I studiet har forskerne undersøgt overdødeligheden i 37 høj- og indkomstlande, ved at se på, hvor mange tabte leveår – ”Years of life lost”, som forskerne kalder det – hver af de undersøgte lande har mistet i 2020.

Læs også: Nyt studie af statsledelse under corona: Fællesskabsorienterede lande har færre dødsfald

Tabte leveår afgøres ved at modregne, hvilken alder en person døde i, med gennemsnitsalderen i det pågældende land. I 2019 var gennemsnitslevealderen i Danmark eksempelvis 73,4 år. Det vil sige, at hvis en dansk borger på 23,4 år døde i 2020 ville det bidrage til en overdødelighed på 50 tabte leveår i Danmark. Hvis en dansk borger dør i en alder af 72,4 år, vil det bidrage til 1 tabt leveår i statistikken.

Studie kan ikke ses som bevis for gode coronarestriktioner

Det er selvsagt en god nyhed for Danmark, at dødeligheden herhjemme ikke har været større under et år med coronapandemi. Men det betyder ikke, at vi kan kåre os selv som et af de lande med én af de bedste coronastrategier.

»Det er nærliggende at læse studiet som, at de lande, der ikke har haft en overdødelighed i 2020 – herunder Danmark – kan takke coronarestriktionerne og pandemihåndteringen, der har haft en positiv effekt,« forklarer biostatistiker Claus Thorn Ekstrøm, der ikke har været involveret i det nye studie, til Videnskab.dk

»Men at strategien er årsag, kan vi ikke med sikkerhed sige ud fra studiet. Vi kan kun læse, om der har været en overdødelighed i de pågældende lande sammenlignet med tidligere år. De fortæller i princippet ikke noget om, hvorvidt det er corona eller et stort utænkeligt uheld, der har været skyld i de mange tabte leveår,« tilføjer han.

Claus Thorn Ekstrøm har med sin kollega Esben Budtz-Jørgensen, begge professorer i biostatistik ved Københavns Universitet, læst det nye studie for Videnskab.dk.

Læs også: Hvorfor valgte Sverige en mere dødelig coronastrategi end Danmark og Norge?

Hovedforfatteren bag det nye studie, Nazrul Islam, der forsker i epidemiologi og biostatistik ved Oxford University, er også forsigtig med at konkludere på, hvorvidt det eksempelvis er den danske coronastrategi, der har holdt den danske overdødelighed på det forventede under pandemiåret, mens 31 andre af de undersøgte lande har overskredet den forventede overdødelighed.

Han anerkender dog, at coronahåndtering må have spillet en rolle i et år med en usædvanlig pandemi:

»Hvordan folk har ageret på coronastrategierne i de forskellige lande, må have haft indvirkning på de ændringer, vi har observeret. Det er dog svært at vælge én politisk intervention ud frem for en anden og sige, at den har haft et markant bidrag,« skriver Nazrul Islam.

Influenzasæsonen var aflyst i 2020

Der er dog én vigtig pointe at have i baghovedet:

I 2020 havde Danmark nærmest ingen influenzasæson. Det har haft stor betydning for overdødeligheden i 2020.

»Vi har klaret os bedre på influenzakontoen og dårligere på den helt nye covid-19-konto, så det giver god mening, at de to ting udlignes, og vores overdødelighed er gået i nul,« forklarer Claus Thorn Ekstrøm.

»Når der næsten ikke har været nogen influenzadødsfald i 2020, kan tallet jo kun gå op i de næste år. Men at vurdere, om det skaber yderligere overdødelighed, vil være ren spekulation fra min side. Man kan sige, at det er den samme gruppe – de ældre og sårbare – der dør af covid-19 og influenza,« siger Claus Thorn Ekstrøm.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Læs også
Top job