Weekend

Anmeldelse af ”Sidste chance – nye perspektiver på dannelse”: Hjerteblodet flyder, lixtallet er højt, og arbejdet er seriøst

Dannelse er begyndt at sætte dagsordenen i den offentlige debat – men dannelsestabet er så fatalt, at vi dårligt nok ved, hvad vi taler om, hvad vi har tabt, mistet og mangler. En antologi med 16 meget varierede, veloplagte og begavede bidrag viser nye teoretiske og filosofiske, praktiske og poetiske perspektiver på samtalen om dannelsens tilbagekomst.

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Dannelse er et modeord i den offentlige debat, men risikerer altid at ende i ”hattedamesnak”. Kulturskribenter og kommentatorer, der bare har en smule åndeligt omløb i hovedet, har fået færten af, at dannelsen er tabt og skal genfindes. Men hvor? På Hirschsprungske Samling og Det Kongelige Teater? I flere kulturkroner og kulturklippekort til de unge, de udannede?

I hvert fald er svaret i sig selv ofte et vidnesbyrd om, at dannelsestabet er så fatalt, at vi famler efter at finde ud af, hvad vi har mistet, og mens vi stadig aner konturerne af dannelsen, der forsvandt, er det på høje tid, at samtalen om dannelsens tilbagekomst begynder. Derfor er antologien ”Sidste chance – nye perspektiver på dannelse”, redigeret af Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard, et af årets vigtigste bidrag til dannelsesdebatten. ..

Læs også
Top job