Fortsæt til indhold

Han er ikke kommet til at gå i seng med én til en fest, han har ikke raget på nogen i kopirummet, han er blevet forelsket i en anden

Stine Ellerbæk debuterer med en fortælling om et kriseramt parforhold, der helt åbenlyst står på skuldrene af virkeligheden. Men forfatteren vil andet og mere end at give et indblik i sit ægteskab med musikeren Simon Kvamm. Det handler om driften mod at høre til og finde en mening med det hele.

Stine Ellerbæk debuterer med sin autofiktive roman "En skov at fare vild i", der udkommer i dag. Foto: Stine Bidstrup
Weekend
Katrine Sommer Boysen

Der står ikke Kvamm nogen steder i bogen.

Alligevel er man aldrig i tvivl om, at det netop er Simon Kvamm, der er hovedpersonens mand i Stine Ellerbæks skønlitterære debut, ”En skov at fare vild i”.

Det føles på en måde usselt og tarveligt at lokke læseren ind i denne anmeldelse med en af de mest kendte og feterede stjerner i dansk kulturliv, for Stine Ellerbæks bog, der leger med fiktionens elastiske rammer for at formidle en personligt levet sandhed, er meget, meget mere end et stykke nysgerrigt kendisdyneløfteri.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner
Litteratur
Boganmeldelser