Det er Jane Austens skyld
Har litteraturen virkelig fodret os med så fantastiske fortællinger om kærligheden, at virkeligheden ikke kan leve op til dem?
Burde kærligheden ikke være lettere? Mere sprudlende? Mere dramatisk? Mere hengiven? Eller er forestillingerne om kærligheden bare blevet spoleret af storslået litteratur og romantiske film i en grad, så virkeligheden aldrig vil kunne leve op til drømmebillederne?


