Ærlig talt, Adam og James, I har vist ikke smagt jeres egen peberbøf
Price-brødrenes restaurant i Tivoli er aldeles sjælløs og postuleret, og det er mærkeligt, når de selv har så meget sjæl at give af.
»Der er altså nogen, der stirrer på mig,« sagde min hustru foruroliget. Jeg strakte nakken for at følge hendes blik ud i køkkenregionerne. Der stod et kæmpebillede af Adam og James Price i festligt humør. Det viste sig at være døren til køleboksen.






