Den græske afstemning bliver en gyser

BRUXELLES

Sjældent har en afstemning i så lille et land betydet så meget og vil blive fulgt af så mange kloden rundt. For konsekvenserne er store, og intet er givet på forhånd, når grækerne søndag stemmer om landets økonomiske fremtid.

Mens store folkemængder fredag var på gaden for at deltage i demonstrationer for eller imod flere steder i Athen, viste meningsmålinger, at der er næsten dødt løb.

En måling fra avisen Ethons forudser, at 44,8 pct. vil stemme ja til krav om reformer og nedskæringer, mens 43,4 pct. vil følge premierminister Alexis Tsipras anbefaling og stemme nej. 11,8 pct. har ikke bestemt sig.

I avisen Avgi er det lige omvendt. Her forudses det, at 43 pct. vil sige nej, mens kun 42,5 pct. vil sige ja. En måling fra nyhedsbureauet Bloomberg er nået frem til det samme resultat.

Iagttagere og bookmakere tror dog stadig mest på, at det ender med et snævert ja.

»Helt afgørende for dette er dog, at vælgerne forbinder et nej med en græsk exit fra eurozonen, og at der er en voksende følelse af økonomisk panik,« siger Majtaba Rahman, chefanalytiker for eurozonen og Grækenland ved risikoanalyse-firmaet Eurasia Group.

»Vores data viser, at dette er ved at komme, men kun langsomt.«

I så fald kan udviklingen fredag have pustet yderligere til frygtfaktoren. Den græske sammenslutning af banker sagde, at græske banker kun har en likviditetsbuffer på 1 mia. euro indtil mandag. Derefter vil den være afhængig af ny likviditet fra Den Europæiske Centralbank.

Få kontanter i banken

Fra ECB lød det, at man vil vurdere situationen på mandag, men at det vil afhænge af udfaldet af afstemningen.

»Afstemningen er relevant for vores beslutning, da det påvirker muligheden for en aftale mellem Grækenland og andre medlemsstater om økonomisk hjælp og reformer af græsk økonomi,« sagde ECB’s næstformand, Vitor Constancio:

»Hvis det er et nej, vil det være svært at nå en aftale.«

Tsipras forsøgte at berolige nervøse grækere med, at der uanset resultatet vil være en aftale på plads 48 timer efter afstemningen, som vil normalisere tilstandene i Grækenland. Bankerne har været lukket siden mandag, og grækere kan maksimalt hæve 60 euro af deres egne penge om dagen i en kontantautomat.

»Enten har vi en aftale, som ikke er bæredygtig, fordi folk stemmer ja. Hvis folk stemmer nej, vil jeg mandag være i Bruxelles for at underskrive en aftale,« sagde han i et tv-interview.

Den græske finansminister, Yanis Varoufakis, kom med lignende forsikringer, men det blev hurtigt skudt ned af lederen af eurogruppen, den hollandske finansminister, Jeroen Dijsselbloem, som kaldte det en naragtig påstand.

Det er »fuldstændig usandt«, sagde Dijsselbloem og understregede, at Grækenland selv med et ja »går en svær fremtid« i møde.

Også den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, understregede i den tyske avis Bild, at »det vil tage tid« at producere resultater af nye forhandlinger. Til gengæld blev det fredag hævet over enhver tvivl, at afstemningen vil blive gennemført.

Grækenlands højeste domstol fejede en anklage af bordet om, at spørgsmålet på stemmesedlerne er uklart, og at afstemningen strider imod den græske forfatning, der siger, at finansielle spørgsmål ikke må lægges ud til folkeafstemning.