Top 3. Pubber i Hampstead

Når man befinder sig i en høj bygning i Londons midte og kigger mod nordvest, kan man se et kuperet terræn rejse sig. Det er Hampstead. Hævet over resten af Storlondon både fysisk og socialt kravler denne mondæne, afslappede forstad op over de bløde bakker og gør den til et helt anderledes sted end Londons andre "landsbyer".

Med sine stejle brolagte gader, victorianske gadelygter, rustikke, renoverede byhuse og lækre, men dyre butikker oser Hampstead af boheme og stille luksus. Træer og små haver pakker bydelen ind og er med til at gøre den til en af Londons hyggeligste.

Hampstead har den højeste koncentration af millionærer i hele Storbritannien, men er samtidig kendt for sine kulturliberale og socialt bevidste indbyggere, hvilket har givet anledning til prædikatet Hampstead Liberalism, der bedst kan oversættes til kystbanesocialisme.

Filmstjerner som Helena Bonham Carter, Judy Dench og Johnny Depp har slået sig ned heroppe, hvor de kan leve et tilbagetrukket liv tæt på både grønne omgivelser og Londons midte. Elizabeth Taylor og hendes mand af to omgange, Richard Burton, havde også en overgang deres London-hjem her. Talrige andre kendte rockstjerner, skuespillere og sportsfolk har ligeledes adresse i bydelen.

Heath Street og Greenhill er livsnerverne, og bydelens Tube-station ligger netop på hjørnet af de to hovedstrøg. Flere gode butikker gemmer sig i Heath Streets smalle sidegader, hvor herskabet i fordums tid havde deres stalde. På Heath Street ligger også et af Londons kendte udflugtsmål for slikmundene - det intime ungarske konditori Louis’ med uovertrufne kager.

Nogle af de vægtigste grunde til at opleve Hampstead på turen til London er dog tre meget originale og legendariske pubber. Udover god øl og traditionel mad kan man opleve lidt om det engelske klassesamfund og måske støde på celebriteter fra filmverdenen.

The Flask

To indgange. To lokaler. Én bardisk. Hvad skal det nu betyde? Jo, på den elegante og lyse pub The Flask har man valgt at holde fast i stedets gamle princip om klasseopdeling. Tilbage i 1800-tallet, da det britiske samfund var allerstærkest opdelt kunne simple murersvende og blikkenslagere sandelig ikke dele lokale med belæste intellektuelle og kultiverede mennesker fra middelklassen.

Dengang boede der en hel del arbejdere i kvarteret – i små byhuse, der nu om dage koster flere millioner pund. Derfor indrettede man på Flask en fin og en knap så fin afdeling. Og de to døre og den flot dekorerede skillevæg findes altså endnu.

I dag kan man gennem den åbne bar kigge ind til sektionen ved siden af. Der er også adgang til toiletter fra begge sider. Før i tiden måtte arbejderne ud i gården. Der er ikke længere den store forskel på, hvem der sidder hvor. Arbejderafdelingen er måske en anelse hyggeligere og mere intim. Det har de moderne Hampstead-velhavere også for længst opdaget.

Ale, cider og pilsner er fortsat 10-15 pence billigere i arbejder-afdelingen. Det er England, og visse traditioner skal holdes i hævd. Så det er i høj grad op til ens eget humør, om man føler sig som en ægte arbejder eller som en halvstuderet intellektuel med familiefond i ryggen. De sidstnævnte skal gå ind ad døren til højre.

Flask, 14 Flask Walk. www.theflaskhampstead.co.uk.

The Duke of Hamilton

Drukmåsen og skuespilleren Oliver Reed døde på Malta midt under indspilningerne til storfilmen Gladiator. Det siges, at han drak hele tre flasker rom den dag. Helt så heftigt er det måske aldrig gået for sig på den legendariske, 300 år gamle pub The Duke of Hamilton, men Reed var i flere år en af stedets berømte stamgæster sammen med skuespillerkollegerne Richard Burton og Peter O’Toole.

Pubben har været igennem en turbulent tid de seneste år og stod længe lukningstruet. En ny ejer vendte i sommeren 2011 tilbage til et mere klassisk koncept med udskiftning af alle fadøl hver uge og et simpelt køkken. The Duke of Hamilton tiltrækker derfor fortsat både flere af Hampsteads kendte indbyggere (Pierce Brosnan hører til stamgæsterne) og lokale, der foretrækker »den gode, gamle pub henne om hjørnet«.

Duke of Hamilton, 23 New End. www.thedukeofhamilton.com.

Holly Bush

En ramsaltet duft af brændt træ fra ildstedet er det første indtryk, man får af pubben Holly Bush. Flere lavloftede rum og hyggehjørner forgrener sig ind bagved, alle beklædt med træ og tapet, der synes lige så gammelt som pubben selv. Holly Bush fra begyndelsen af 1800-tallet er en institution, ikke blot i Hampstead, men i hele England.

Det er en af de sidste gamle pubber, der er tilbage i London-området, og ejerne værner om det originale interiør. Her er gammelt og slidt på den helt rigtige måde med falmede malerier, afskallede møbler og spejle med ornamenter. I flere af rummene findes sågar de oprindelige ildsteder, hvor forfrosne gæster kan varme fingre og bentøj på en råkold vinterdag. Her tændes der nemlig op i pejsen som på Sherlock Holmes’ og dronning Victorias tid.

Knap så originalt er personalet. Her er ingen halvgnaven, lasket krofatter bag bardisken, men derimod 6-7 unge, glade mænd og kvinder med moderigtigt hår og tøj. Holly Bush er gået ind i en ny tidsalder, hvor yngre kræfter har taget over og tilfører liv og god stemning i de mange små rum.

Pubben ligger klemt sammen i hjørnet af en sidegade til hovedåren Heath Street. Man skal vide, at den findes, for der er ingen skilte, og den lige vej fra hovedgaden går op ad en stejl gyde med trapper. Dem, der er så heldige at finde Holly Bush, kan nyde et nærmest uoverskueligt udvalg af øl, ale og whisky. Køkkenet byder på en halv snes traditionelle retter samt en dagens ret – oftest af den gamle skole.

Holly Bush, 22 Holly Mount. www.hollybushhampstead.co.uk.

Kristoffer Flakstad er medforfatter til Turen Går Til England & Wales