Top 3: Tegneserier i Bruxelles

Belgien var det første land i verden, hvor tegneserier slog igennem hos det brede publikum. Det var tegneren Hergé, der gav startskuddet, da han i 1929 lancerede den mest populære tegneseriefigur af dem alle: Den gæve reporter Tintin. Takket være Hergé blev Belgien et af verdens førende tegneserielande.

Lige siden har generationer af unge læsere med spænding fulgt Tintin og Terrys eventyr ude i den store verden. Man er stolt af ham, men alligevel lyder der indimellem kritiske røster: Gør han ikke nar af afrikanerne? Og er det i orden at sprænge et næsehorn i stumper og stykker for sjov?

Belgierne tager diskussionen endnu en gang, men ender altid med at tilgive deres folkehelt. I 1989 flyttede han ind på verdens første tegneseriemuseum, Centre Belge de la Bande Dessinée. De folkelige tegneserier blev ophøjet til kunst, og i Bruxelles er snesevis af gavle prydet med de elskede figurer. Rundt om i byen er der udført omkring 30 flotte og farverige trompe l’oeil-facader

Blandt kendere af de oprindelige belgiske tegneserier taler man om to markant forskellige stilarter: Bruxelles-stilen og Marcinelle-stilen. I Bruxelles samledes tegnerne omkring Hergé og Tintin-bladet, og her lagde man vægt på rene farver, klare linjer og en velstruktureret, realistisk og lidt moraliserende historie.

Det er tegnere som Edgar P. Jacobs (Blake og Mortimer), Willy Vandersteen (Bob og Bobette) og Jacques Martin (Alix). Tegnerne på forlaget Dupuis i Marcinelle tegner derimod humoristiske tegneserier, der blæser højt og flot på realismen. Det er tegnere som André Franquin (Vakse Viggo), Morris (Lucky Luke) og Peyo (Henrik og Hagbart, Benny Bomstærk).

Tegneseriemuseet Centre Belge de la Bande Dessinée

Professor Tournesols rød- og hvidternede rumraket foran trappen vil vække genkendelsens glæde hos tegneseriefans, og det er kun begyndelsen. Museet råder over en enorm samling af originaltegninger, der udstilles på skift. Besøgende får historien om tegneseriernes barndom og kan stifte bekendtskab med berømte, belgiske tegnere. Kombinationen af den udstillede tegneseriekunst og museets art nouveau-arkitektur er enestående.

Det var den belgiske arkitekt Victor Horta, der i 1905 tegnede industribygningen til en tekstilgrosserer. Og Horta tegnede ikke blot bygningen, men også alt inventaret som gelændere, dørhåndtag og lamper i den karakteristiske bølgende stil. På biblioteket kan man finde 30.000 tegneseriealbums på alle mulige sprog, også dansk. Det må ikke forveksles med det imponerende og seværdige Hergé-museum, der ligger lidt uden for byen se nedenfor).

Centre Belge de la Bande Dessinée, Rue des Sables 20. www.comicscenter.net

Tegneseriebutikken Brüsel

Lyden af Nick Caves mørke postpunk passer til de langhårede teenagedrenge, der oser mellem hylderne med tegneserier på fransk, nederlandsk og engelsk. Butikken har specialiseret sig i kulttegneserier, og metalstilladserne på første sal og de rå murstensvægge giver stedet et råt undergrundslook. Butikken fungerer også som galleri for bl.a. serigrafiske kunsttryk og er meget populær blandt dedikerede tegneseriefans.

Brüsel. Boulevard Anspach 100. www.brusel.com

Hergé-museet

Tintin møder de besøgende i stort format på den ene af gavlene af det nye Hergé-museum i centrum af universitetsbyen Louvain-la-Neuve, lidt uden for Bruxelles. Indenfor møder den besøgende legendariske figurer som kaptajn Haddock, Bianca Castafiore og Dupond og Dupont. Samtidig bliver Tintin-bøgernes opståen i 1930’erne samt diverse højdepunkter og kriser med meningsdannere gennem tiden også fortalt via bøger, film, plakater, tegninger og høretelefoner.

Rue du Labrador 26, 1348 Louvain-la-Neuve. www.museeherge.com

Margrethe Lykke Eriksen er forfatter til Turen Går Til Bruxelles og Belgien.