Weekend

Jerusalem: bag om et af verdens mest betændte brændpunkter

Få steder er som Jerusalem spækket med verdenshistoriske monumenter og historier med tilknytning til biblen og de store verdensreligioner. FN har foreslået at give Jerusalem international status, både Palæstina og Israel ser byen som deres retmæssige hovedstad, mens verdenssamfundet har vist sin holdning ved ikke at have en eneste ambassade i Jerusalem. Jerusalem (på arabisk Al-Quds) er forblevet et af verdens mest betændte brændpunkter. En hellig by, hvor religion, historie og politik mødes – eller måske nærmere skilles. Fotograf Thomas Linder Kamure Thomsen fra rejsebogsserien Turen går til har været på besøg

Artiklens øverste billede
Israelsk politi på Via Dolorosa. Foto: Thomas Linder Kamure Thomsen
Den Hellige Gravs kirke er ikke en hvilken som helst kirke, men stedet hvor Jesus skulle være blevet korsfæstet (Golgata), død og genopstået. en af Gravkirkens mystiske verdener er Den etiopiske kirke. Den smalle og meget mørke kirke er tilholdssted for den etiopisk-ortodokse Tewahedo-kirke, der har været repræsenteret i Jerusalem i ca. 2000 år – efter sigende som følge af den etiopiske dronning Shebas mytiske besøg hos kong Salomon. Hils pænt på de nydelige munke og følg trappen langs væggen op til Gravkirkens tag. Her er vi til barnedåb. i Den etiopiske kirke i Den hellige gravs kirke. Foto: Thomas Linder Kamure Thomsen
Oliebjergets jødiske gravplads. På Oliebjergets kirkegård er det lykkedes at lokalisere omkring 51 grave helt tilbage fra kirkegårdens spæde begyndelse i 1. Tempelperiode (1006-586 f.Kr.). Både kristne, jøder og muslimer tror, at Tempelbjerget og Oliebjerget er området for Messias’ komme, og netop her vil Gud gå i gang med at vække de døde til live – og så gælder det selvfølgelig om at ligge i forreste række. Hele Oliebjerget har altid fungeret som én stor kirkegård, og man kender til omkring 150.000 grave. Her ligger vigtige jødiske personligheder, men også den engelske dronning Elizabeths 2.s svigermor, prinsesse Alice af Battenberg, der ligger begravet ved Maria Magdalene-kirken. Og ved Jomfru Marias Gravkirke menes jarlen Knud Lavards mor, dronning Bodil (d. 1103), at ligge begravet. Hun døde efter en krævende pilgrimsrejse med sin mand, kong Erik Ejegod, der allerede udåndede på Cypern, og gjorde den kun syvårige Knud forældreløs. Foto: Thomas Linder Kamure Thomsen
Israelsk politi holder godt øje på Via Dolorosa. Via Dolorosa (Smertens eller Korsets Vej) er den rute, en forslået Jesus bar det tunge trækors mod henrettelsesstedet på Golgata. Pilgrimsruten, man kender i dag, blev fastlagt i 1850 med 14 markerede stationer. Selvom station 3, 6, 7 og 9 ikke er nævnt i evangelierne, er ruten en af de helligste i kristendommen. Symbolerne for Jesu skæbne drukner i dag i et sandt souvenirhelvede, men mellem boderne gemmer runde kobberskilte sig og markerer Jesu korte stop på den smertefulde vandring. Hver fredag tager de franciskanske munke turen med start ved 1. station (lige ved Løvens Port) kl. 15. En unik mulighed for at gennemgå hele følelsesregistret sammen med tårevædede og syngende pilgrimme, der indlever sig i Jesu lidelser. Som ekstra rekvisit vælger de mest hårdføre at slæbe et tungt trækors gennem alle stationer. Foto: Thomas Linder Kamure Thomsen
Man kan se lidt af hvert i Den gamle by, herunder også fårehjerner på display hos en slagter. Den Gamle By, beboet i snart 3000 år og stadig i fuld flor. Byen er opdelt i fire kvarterer: Det kristne, armenske, muslimske og jødiske. Med sine knap 20.000 arabiske beboere summer det muslimske kvarter af liv og handel, mens det stille jødiske kvarter hovedsageligt bebos af ca. 4500 ultraortodokse jøder. Den Gamle By udgjorde hele Jerusalem indtil 1860. Få steder i verden har haft så mange magthavere, og ved hvert skift er der blevet bygget ovenpå ruinerne fra de foregående. Tag på en tidsrejse gennem de underjordiske rester eller shop løs på det hektiske marked, hvor religionskonflikter fordufter, når muslimer sælger kristne ikoner for jødisk valuta. Verdens tre store monoteistiske religioners (kristendom, islam og jødedom) vigtigste helligdomme står her side om side – og det går ikke stille for sig. Foto: Thomas Linder Kamure Thomsen
Kvindegruppe holder møde ved Klippemoskeen på Tempelbjerget. Selvom de israelske styrker indtog Jerusalem og dets hellige bjerg i 1967, gik der ikke mange timer, før den enøjede militærleder og forsvarsminister Moshe Dayan overgav Tempelbjerget (Haram al-Sharif) med den hellige al-Aqsa-moské og Klippemoské til Jerusalems waqf (islamisk stiftelse). En palæstinensiskvalgt stormufti af Jerusalem har i dag ansvaret for Tempelbjerget, mens Israel står for den omkringliggende sikkerhed. Muslimer har egen indgang til Tempelbjerget direkte fra Den Gamle Bys gader, mens andre besøgende, inden for faste tidsrum, skal benytte den israelskstyrede Mugrabi-bro ved Grædemuren. Religiøse jøder har absolut ingen adgang, og er der mistanke om bøn eller tilbedelse på Tempelpladsen, fører det til udvisning. Foto: Thomas Linder Kamure Thomsen
I snart 2000 år har jøder sørget og begrædt det hellige tempels ødelæggelse ved den blankslidte mur, og det samme sceneri møder man i dag, jo tættere man kommer på Grædemuren. Gennem historien har jøder flere gange været forment adgang til dette område. Først af tyranniske romerske kejsere, senere fra 1948 af jordanske styrker, indtil israelske soldater i 1967 kom strømmende mod den forladte mur. Selvom Grædemuren er velbesøgt, svæver der alligevel en tung hellig ro over stedet. Til tider kan man ganske enkelt falde i søvn. Foto: Thomas Linder Kamure Thomsen
Udsigt til Klippemoskeen fra Det østrigske hospice, som er et af Jerusalems særprægede overnatningsmuligheder. Klostret, der er fra 1863, køres med hård hånd af Søster Bernadette. Man skal ikke snyde sig selv for et smut op på hospicets tag, der har en fantastisk udsigt ud over Jerusalems tage. Særligt Klippemoskéen er ikke til at få øjnene fra. Ydersiden er prydet med tindrende mosaikker, og toppen med en glødende guldkuppel belagt med omkring 100 kg rent guld doneret af Jordans kong Hussein i 1994. Selvom den kaldes en moské, er den rettere en helligdom, bygget på det sted, hvor Muhammed ifølge islamisk tradition steg til himmels. Helligdommens mure er beklædt med farverige fliser fra 1500-tallet og dekoreret yderligere med armensk keramik, der findes overalt i Den Gamle Bys marked. Båndfrisen omkring moskéen gengiver vers fra Koranen, mens kuplens inderside har en indskrift, der hylder Jesus, der i islam anses som profet. Kalif Abd al-Malik igangsatte byggeriet i år 690, og Klippemoskéen er nu verdens ældste eksisterende muslimske bygningsværk. Foto: Thomas Linder Kamure Thomsen
En hvid hest ved Getsemane Have på Oliebjerget. Indgangen til Alle Nationers Kirke går gennem en lille, yndig olivenlund med otte robuste oliventræer. De er dateret til 1100-tallet, mens træernes rødder menes at være over 2000 år gamle. De skulle efter sigende være de eneste nulevende “vidner” til det dødbringende Judaskys. Stille så træerne til, mens Judas med et forræderisk kys udpegede en fortvivlet Jesus for de romerske soldater. Tragedien fortsatte, da Judas i fortrydelse vendte tilbage og hængte sig i et af disse knoldede oliventræer. Navnet Getsemane kommer fra det hebraiske ord “Gat Shmanim”, der betyder olivenpresse. Foto: Thomas Linder Kamure Thomsen
Der er altid temmelig mange pilgrimme og rejsende ved Den hellige gravs kirke. Og trængslen fortsætter indenfor. Det første, man møder, er Salvelsesstenen, hvor Jesu legeme blev salvet inden begravelsen. Her ligger altid en ring af knælende, bedende pilgrimme, der pudser – nok mere skrubber – løs på marmorstenen med olie, håndklæder (eller mobiltelefoner) for at sikre at få bare lidt af helligdommen med hjem. Foto: Thomas Linder Kamure Thomsen
Sjældne, historiske billeder fra Jerusalem, samt Israel og Palæstina i det hele taget, findes hos Elia Photo Service. Familien, der driver forretningen og galleriet, har været i byen under både briterne, jordanerne og israelerne. Butiksindehaveren George Kahvedjian er søn af den legendariske armenske fotograf, som flittigt dokumenterede Jerusalems historie gennem sine billeder. George Kahvedjians bog Through My Father’s Eyes kan også købes på stedet. Foto: Thomas Linder Kamure Thomsen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.