Ekstremsport i troperne: Tag til Thailand - og løb

Longtail-båden glider gennem det sorte vand, og på begge sider af floden rejser bjergvæggene sig i mørket. Klokken er halv fire om morgenen, og jeg befinder mig på River Kwai i Thailands Kanchanaburi-provins. Jeg er på vej til mit første løb, der som alle løb i tropiske Thailand starter, før solen står op.

Båden ligger tungt i vandet, for den er fyldt til bristepunktet med spændte løbere. Vi har tilbragt natten inden på tømmerflåder på floden. Der var hverken elektricitet eller aircondition, og som det er typisk for Thailand, har natten været både meget sort og meget varm. Uden en vind. Til gengæld gyngede det kraftigt, hver gang der sejlede en båd forbi. Charmerende, helt sikkert, men alt andet end ideelt, når der skal sorteres geler, blandes elektrolytdrik og hæftes startnummer på T-shirten. Samtidig med at der skal styr på nerverne.

Royalt selskab på ruten langs River Kwai

Da vi alle er linet op ved startlinjen og klar til at begive os ud på den smukke og meget kuperede rute langs River Kwai, får vi pludselig besked om, at prinsessen har meldt sin ankomst. Desværre er hun mere end en halv time forsinket, og man sporer en vis irritation blandt de ellers så royalistiske thaier. Den går dog væk, da vi synger nationalsangen.

Efter prinsessen har fået tildelt sin plads forrest i feltet, og vi er blevet instrueret i, hvordan det skal foregå med respekt og diskretion, hvis vi overhaler hende, lyder startskuddet, og vi begiver vi os ud i det gryende dagslys. Der er ikke tilskuerskarer eller underholdning langs ruten. Derimod løber vi igennem søvnige landsbyer med vinkende børn i nattøj, forbi vandbøfler, som glor undrende efter os, og orangeklædte munke, som er ude for at samle mad ind. Det er både bevægende og meget smukt.

River Kwai-løbet, som er det ældste og mest legendariske løb i Thailand, er siden blevet et af mine favoritløb. Løbet i udkanten af junglen, kombineret med et besøg på den historiske bro, blev for mig en øjenåbner for, at Thailand er et både farverigt og festligt tagselvbord for løbefanatikere.

42,195 kilometer – sådan cirka

Da en udstationering bragte os videre til Bangkok for nu mere end fire år siden, var det sidste, jeg havde forestillet mig, at min mangeårige løbeglæde skulle udvikle sig til en nyvunden passion for trailløb (løb i terræn) og ultraløb (betegnelsen for løb, som er længere end den traditionelle maratondistance på 42,195 kilometer).

For hvem dyrker udendørs løb i et tropisk klima, hvor temperaturen stort set altid ligger et stykke over de 30, og hvor luftfugtigheden, oftest på 70-90 pct., ligger som en kvælende dyne fra tidlig morgen til sen aften? Det gør thaierne i stor stil, fandt jeg hurtigt ud af.

Når der arrangeres løb i Bangkok, kommer man for at løbe hurtigt. Der er pengepræmier og grupper af kenyanere, som man kun ser ryggen af. Thailand har en deklareret ambition om at blive en professionel og international løbedestination. Størstedelen af thaierne har dog en afslappet tilgang til løb.

Det kan ind imellem knibe med at udmåle de præcise distancer. Min egen første halvmaraton på en indfaldsvej til hovedstaden skulle vise sig at være ikke 21,0975 men »cirka 23 kilometer.«

Værre gik det, da Standard Chartered Bangkok Marathon sidste år bød på en halvmaraton, som ikke var en smule, men hele syv kilometer for lang. Det skabte oprørsstemning blandt de ellers så tålmodige thaier, som tilsyneladende ikke købte ind til idéen om en ”super halvmaraton”. Stoltheden over at have løbet ”verdens længste halvmaraton” var til at tage og føle på.

Fra kompressionstøj til lady boys i tylskørt

Efter erfaring med løbermotorvejen trak jeg mig hurtigt tilbage til trailløb i junglen. Her er det totaloplevelsen, det handler om. Ikke mindst tager naturen pusten fra én og gør, at man simpelt hen bliver nødt til at stoppe op – alt for tit – for at tage billeder. Hvilket de selfie-elskende thaier gør i stor stil med det klassiske V-tegn. Thaierne kommer klart for oplevelsens skyld og går ikke ned på udstyr. Der løbes i det nyeste inden for lange, sorte kompressionsbukser, og man iklæder sig gerne flere lag i tropevarmen for at fremvise mest muligt af det seneste moderigtige løbetøj. Er man ikke til kompressions-løbetøj, kan det være fordi, man hellere vil klæde sig ud. Thaierne elsker at klæde sig ud, og jeg har mødt både kvinder iført traditionelt stammetøj, tigere og flere lady boys på ruten. Jeg husker særligt én i lyseblåt tylskørt, som jeg slog følgeskab med nogle kilometer under et krævende bjergløb.

»Waterproof,« pointerede han, da jeg spurgte, hvordan hans læbestift og øjenskygge kunne blive siddende, når nu sveden haglede lige meget af os begge to.

Det med småt – og på thai

Det er én ting at løbe i varmen. Det er noget andet at løbe virkelig langt og/eller opad i varmen. I takt med at jeg har opdaget glæden ved trailløb i Thailand, er jeg begyndt at øge både sværhedsgraden og distancen. Det første skete ved lidt af et tilfælde. Hvor man generelt kan komme langt med engelsk i Thailand, kan det være beskedent med løbsinfo, hvis man bevæger sig væk fra Bangkok og mod de lokalt organiserede løb. Her er det ofte, hvis man er heldig, begrænset til en Google-oversat opsummering af det absolut vigtigste. Hvilket måske kan undskylde for, at jeg ret naivt og uforberedt fik meldt mig til et af de mest krævende trailløb i landet.

Tanaosri er navnet på en bjergkæde nordvest for Bangkok i provinsen Ratchaburi, på den sydlige grænse til Myanmar. Området er meget lidt besøgt af udenlandske turister men populært blandt thaier, som kommer for at vandre.

Jeg valgte beskedent, syntes jeg selv, distancen på 25 km og tænkte det ind som opvarmning til en kommende trailmaraton. Det blev det også! De 25 kilometer var i virkeligheden tættere på 30 (hvilket vi dog var blevet gjort opmærksom på et par dage inden), og stigningen på to km havde af en eller andet grund ikke fæstnet sig i min bevidsthed. Jeg kom i mål noget omtumlet i middagsheden (godt dehydreret) efter seks en halv time. Til gengæld opnåede jeg med alt mit begynderheld min hidtil bedste placering og ikke mindst sjoveste løbsoplevelse.

Vilde elefanter og bøfler på ruten i Khao Yai

At henlægge sin løbetræning til trails i den thailandske jungle er en unik måde at komme tæt på naturen og dyrelivet på og få det hele for sig selv. Her er ingen risiko for royalt besøg eller trængsel på stierne. Til gengæld er der rig mulighed for at komme tæt på junglens beboere.

En tidlig morgen, hvor jeg begav mig alene ud på en sti i udkanten af junglen i Khao Yai, en stor nationalpark kun tre timer fra Bangkok, anede jeg pludseligt i morgendisen noget stort og sort. Der gik et par sekunder, før jeg indså, at jeg stod over for en vild bøffel. Heldigvis stod den lige så stille som jeg, og jeg fik vendt roligt om og fortrak den anden vej uden at turde se mig tilbage.

Jeg fik siden påtalt af en lokal landmand, at jeg under ingen omstændigheder burde løbe på den sti efter kl. fem om eftermiddagen, hvor elefanterne indtager den. De mange væltede træer talte for sig selv og burde have givet mig et hint.

Uopdagede ultraløb

Er man til de lange distancer, byder Thailand på mange ultraløb. Fra relativt tilgængelige og ikke alt for krævende 50 kilometer-løb til meget vanskelige 100 miles-løb i bjergene i Nordthailand.

Fælles for de fleste ultraløb i landet er, at de endnu ikke er blevet internationale tilløbsstykker, hvilket for mange ultraløb-fans er med til at gøre dem endnu mere spændende og autentiske.

Vil man prøve kræfter med et velorganiseret ultraløb, som er let at komme til fra Bangkok, kan man overveje Thailand North Face 100 i Khao Yai. I tillæg til 50 og 100 kilometer-distancen kan man her også løbe 25 kilometer. Løbet tiltrækker hvert år flere tusinde deltagere og er et af de mest internationale i Thailand.

Der er nu efterhånden mange kilometer og oplevelser siden, jeg stod på startlinjen ved River Kwai. Og belønningen har været fantastisk i form af en til stadighed vildere og mere uspoleret natur samt overstrømmende lokal thailandsk venlighed.

Det kan være svært at finde steder, hvor der ikke er mange turister i Thailand i dag. Men tager man løbeskoene på, er det en helt anden sag.

Vil du have rejsenyheder, anmeldelser og guider på en nem og hurtig måde? Så bestil JP’s Bolig-nyhedsbrev, som kommer hver fredag kl. 15.00. Tilmelding her.