Amerikanske myndigheder stopper omstridt Nordea-investering - men Trump kan hjælpe banken
Olierørledning må ikke passere under vandforsyning til indianerreservat, lyder det nu fra amerikansk militærmyndighed om projekt, som bl.a. storbanken Nordea har været stærkt kritiseret for at være involveret i. Men Donald Trump - der har aktier i et af selskaberne bag rørledningen - ventes som præsident at ændre på beslutningen.
Alt imens Nordea er i gang med både en intern og ekstern undersøgelse af, om etikken bag en investering i et voldsomt kritiseret amerikansk olierørledningsprojekt holder vand, har de amerikanske myndigheder nu - i hvert fald midlertidigt - underkendt projektet.
Den amerikanske 'Department of the Army', et af forsvarsministeriets underdepartementer, meldte natten til mandag dansk tid ud, at den sidste del af en olierørledning ikke må føres under en sø i Missouri-floden, Lake Oahe i delstaten North Dakota, der udgør den vigtigste vandkilde for et nærliggende indianerreservatet. I stedet skal mulighederne for alternativer undersøges.
Rørledningen har igennem det seneste halve år udviklet sig til et højspændt opgør mellem selskaberne bag projektet og myndighederne på den ene side og store grupper af demonstranter på den anden.
Både parter og observatører i sagen gør dog klart over for The New York Times, at man tror, at Donald Trump som præsident vil ændre på beslutningen om at stoppe rørledningen. Trump, der selv har aktier i et af selskaberne bag rørledningen, har tidligere udtalt sig positivt om projektet.
»Jeg kan ikke vente til de voksne bestemmer d. 20. januar,« siger North Dakota-politikeren Kevin Cramer fra Trumps parti, Republikanerne, til avisen med henvisning til den dato, hvor Donald Trump overtager præsidentembedet.
Standing Rock-konflikten, som sagen kaldes efter reservatets navn, har samtidig trukket en række nordiske banker med Nordea og norske DNB i spidsen ind i sagen.
Mens Nordea altså for indeværende undersøger om deres fondes investeringer på ca. 280 mio. kr. er etisk holdbare, har DNB trukket deres direkte investeringer - men til gengæld tegner den norske bank sig samtidig stadig for et milliardstort lån direkte til projektet. Også Danske Banks fonde havde ved seneste opgørelse penge investeret i projektet - dog kun ca. 8 mio. kr.
Herhjemme har sagen ført til omfattende kundeprotester i Nordea - blandt andet ved en Greenpeace-demonstration foran bankens hovedkvarter d. 1. december.
