Glem de urealistiske skåltaler for en stund: Nu handler det om milliarder, milliarder og endnu flere milliarder
Analyse: Klimatopmødet i Baku er vigtigere end mange tror. Det er nemlig nu, man skal skabe det finansielle system, der skal gøre klimamålene til virkelighed.
Det er et dystert bagtæppe, der omkranser årets store klimatopmøde, som netop er skudt i gang i Aserbajdsjans hovedstad Baku.
Siden sidste års markante aftaler om fossil udfasning og grøn udbygning er store grønne milliardprojekter væltet som dominobrikker. Og med Donald Trumps valgsejr i USA er der udsigt til, at verdens største økonomi snart forlader…

