Obton

Sådan får du et godt afkast uden at gå risiko-amok

Nulrenterne har gjort obligationer mindre attraktive, og aktierne har svinget kraftigt her i første halvår af 2020. Hvordan sikrer man et solidt afkast uden at gå langt ud på risikokurven?

Artiklens øverste billede
Obton Solenergi Impact er et investeringsprojekt med et risikojusteret afkast på knap 1,3 pct. Det gør den til en af bedste investeringer sammenlignet med alternativerne i opgørelsen i tabellen.

Det begynder som regel med en tur opad. Forventningerne er store, det kilder i maven. Hvad venter forude?

Pludselig når vi toppen, bevægelsen tager fart, det går nedad i højere og højere tempo, hvin og skrig dækker lydbilledet, kroppen fyldes med lige dele spænding og gys. Hvornår stopper turen?

Det kunne være beskrivelsen af en rutsjebanetur i tivoli, men dækker i virkeligheden over det, der er sket på aktiemarkedet de seneste måneder.

Da coronakrisen satte ind, styrtdykkede alverdens aktiemarkeder. Det ledende amerikanske S&P 500-indeks mistede omtrent en tredjedel af sin værdi i løbet af en god måneds tid. Sådan så billedet ud over store dele af verden. Men siden bunden er markedet vendt, og størstedelen af det tabte er vundet tilbage.

Strategien bliver testet

Hvis man som investor ikke allerede har en smule bekymring i maven over det forløb, så har man det måske over den udsigt, som man kan have til fremtiden. For hvilken markedsudvikling venter forude i en tid, der formentlig kommer til at byde på mange nedjusteringer, når virksomhederne får mere klarhed over coronakrisens konsekvenser?

Læg dertil, at bankrenterne er negative, og at statsobligationerne giver så godt som ingenting i afkast, og du har noget at tænke over som investor.

“Når der sker sådan noget, som vi netop har set. Så bliver man virkelig testet på sin strategi. Sover man godt nok om natten, eller skal noget ændres? Det er en gylden mulighed for at efterprøve den strategi,” siger stifter og direktør i investeringsuddannelseshuset Ophelia Invest Sarah Ophelia Møss.

Sarah Ophelia Møss fortæller, at man kan anskue sin portefølje som en rugbrødsmad. Her er rugbrød og pålæg typisk fonde og defensive aktier, mayonnaisen er alternative aktieklasser, mens karsen på toppen ikke fylder meget, og derfor kan man her tage nogle chancer eksempelvis på aktiemarkedet.

Gælden tynger

Hun ser med bekymring på den seneste udvikling og ikke mindst den store statsgæld, som mange lande slæber rundt på. Den er ikke blevet mindre under coronakrisen, men i stedet for at ligge søvnløs om natten eller sælge ud af porteføljen, så er løsningen at sprede risikoen, mener hun.

“Der er meget, der tyder på, at vi skal sætte forventningerne lidt ned. Mit svar er at tænke langsigtet og sørge for en diversificeret strategi. Jeg spreder risikoen ud på flere aktivklasser, og derfor giver det her mig ikke anledning til at ændre strategi,” siger Sarah Ophelia Møss.

Hun er fortaler for, at man langsomt fortsætter med at investere, fordi det for privatpersoner kan være vanskeligt at ramme markedsbevægelserne.

I stedet sørger hun for hele tiden at være i markedet og købe efter en strategi, der kunne minde om en rugbrødsmad i madpakken.

Rugbrødet og pålægget fylder mest og består af fonde og mere defensive aktier, mayonnaisen fylder 15-20 pct. og dækker over alternative aktivklasser, mens karsen er pynten, i dette tilfælde de mere risikobetonede investeringer.

“Jeg er en privat investor, som ikke har tid til at foretage tekniske analyser. Det handler for mig om at sammensætte en balanceret madpakke, som jeg føler mig tryg ved,” siger Sarah Ophelia Møss.

Kig de store investorer over skulderen

Med et gennemsnitligt årligt afkast på 6,4 pct. (MSCI World Indeks) har aktierne givet en pæn gevinst de seneste 10 år. Det er dog ingen garanti for fremtidige gevinster, og ser man alene på i år, er bundlinjen hos mange aktieinvestorer rød.

Der er flere måder at angribe markedet på. Men en god indikator for, hvilken vej vinden blæser, kan være at kigge med hos pensionsselskaberne, der hører til blandt landets største investorer.

Rådet for Pensionsprognoser vurderer i sin 2020-rapport, hvordan det forventer, at forskellige aktivklasser vil klare sig i de kommende 10 år.

Her er det ikke overraskende emerging markets-aktier, der står til det største afkast, men også mod den højeste risiko (standardafvigelse). Her ventes emerging markets-aktier at give en årlig gevinst på 9,5 pct. I den modsatte ende finder man stats- og realkreditobligationer, der blot vil give et afkast på 0,3 pct, men mod den lavest mulige risiko.

Det højeste afkast med den lavest mulige risiko

Ser man blot på afkastet, er valget ikke så svært, men her er det afgørende også at se på risikoen ved det enkelte aktiv. Altså, hvor meget svinger aktivet op og ned.

“Den ideelle investering er ret beset den, der giver det højeste afkast med den lavest mulige risiko. Det skal man holde sig for øje som investor, og tager man det i betragtning, så er der andre aktivklasser end aktierne, der er interessante,” siger investeringsdirektør i solenergi-investeringsselskabet Obton Peter Krogsgaard Jørgensen.

Her kan man i stedet se på det risikojusterede afkast, som er et udtryk for, hvor man som investor får det bedste forhold mellem afkast og risiko. Det beregnes ret simpelt ved at dividere afkast med risiko, og resultatet giver et noget andet billede af, hvordan man med fordel kan placere sine investeringer.

Her er det i stedet tre andre topscorere i form af statsobligationer i emerging markets-landene, hedgefonde og infrastrukturinvesteringer i eksempelvis solenergi.

Den høje risiko trækker til gengæld EM-aktierne ned, så de ikke længere er blandt de fem mest attraktive investeringer i opgørelsen.

“Særligt i øjeblikket, hvor usikkerheden er stor, giver det god mening at indregne risikoen, når man sammensætter sin portefølje. Her er det risikojusterede afkast en god indikator for, hvor pilen kan pege hen,” siger Peter Krogsgaard Jørgensen.

Obton udvikler solcelleparker og udbyder dem som investeringer i infrastruktur. Over de seneste 12 år har selskabet udviklet sig til Skandinaviens største udbyder med 2.500 investorer, som er medejere af mere end 700 solcelleparker i 10 forskellige lande.

Solcelleinvesteringer hos Obton er kendetegnet ved en relativt lav risiko. Det skyldes blandt andet, at afregningsprisen er låst fast på lange kontrakter, at solen producerer stort set lige meget energi hvert år, og at efterspørgslen fortsat er stor.

Selskabet har aktuelt gang i sin fjerde og til dato største solfond, Solenergi Impact.

Her opnår man et gennemsnitligt årligt afkast (IRR) på 6,29 pct. for en risiko på 5 pct., hvilket giver et risikojusteret afkast på hele 1,258 pct.

“Solenergi er en rigtig god mulighed, hvis man vil have noget sikkerhed ind i porteføljen uden at gå for meget på kompromis med afkastet. Vi anbefaler, at man spreder risici, så en investering i Obton Solenergi Impact ikke udgør mere end 20 pct. af porteføljen,” siger Peter Krogsgaard Jørgensen.

Man kan blive investor i Solenergi Impact for et beløb fra 750.000 kr. og opefter.

Denne artikel er sponsoreret af Obton

Obton er en langsigtet investeringspartner med stor erfaring i at skabe stabile afkast gennem investering i solcelleparker. Vi har været i branchen siden 2009, og vores historik viser, at vi er stand til at udvælge de bedste solenergiprojekter på markedet. Vi er i dag den 9. største aktør indenfor solenergi i Europa og drifter mere end 1.200 solcelleparker. Vi er Danmarks største udbyder af solenergi med knap 20 mia. kr. under forvaltning på vegne af ca. 4000 investorer. Minimumsinvestering starter fra 750.000 kr.

Læs mere Obtons aktuelle solenergiprojekt her

Mere som dette

Forsiden lige nu

Andre læser

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.